Da vi, Henrik Hvirring og jeg, startede
jubilæumsdelen på nordsider.dk, havde vi ikke nogen sikker formening
om, hvad den ville udvikle sig til. Jeg er positivt overrasket over,
at vi har fået så mange opslag på opslagstavlen, og at vi har fået
så mange foto, som tilfældet er. Jeg er også overrasket over
antallet af besøgende på siden - godt 1000 ekstra pr. uge. Det har
været interessant af følge udviklingen på siden.
Historier
har det med at gå i glemmebogen, hvis de ikke bliver skrevet et
andet sted. Til vores 75-års jubilæum opfordrede vi nogle til at
skrive til et jubilæumsskrift. Disse beskrivelser kan læses
her. I denne
omgang, 25 år senere, har vi fået 7 nye beretninger tilføjet om
livet på skolen. Tak for det!
|
|
 |
|
Den gamle redaktør |
Der er plads
til flere fortællinger fra gamle dage. Ja, der er faktisk masser af
plads, når det er på nettet, man offentlig gør sine tekster.
Jeg opfordrer
folk med blot en anelse skrivekløe til at sende tekster om skolegangen
og livet på Nordre Skole. "Ja, men jeg er ikke så god til at skrive."
Glem det. Har du historien, skal jeg nok sørge for at rette eventuelle
slåfejl eller sætte et ekstra punktum. Dette her drejer sig ikke om at
skrive formfuldendt og fejlfrit. Det drejer sig om at få noget af det
sat på tryk, der ellers vil gå i glemmebogen.
Der er ingen sidste frist for
at sende en skole-historie. Skolens historie vil også have interesse
efter jubilæet.
Fat pennen (helst tastaturet)
- god skrivelyst!
Erik Kjær
PS: Hvis jeg beskærer eller
retter i din tekst, får du den selvfølgelig til godkendelse, inden jeg
lægger den på nettet. |