Da jeg en bagende varm majdag gik op ad bakken til Hobro Nordre Skole, tænkte jeg mig ikke, at jeg skulle komme til at føle mig som en del af denne skole i 30 år. Men jeg kan med sandhed sige, at så langt den største del af de minder, der nu kommer frem, er gode og lyse.

I løbet af kort tid blev jeg klar over, at jeg var havnet på en god skole, hvor det var

let at komme i kontakt med de fleste af både lærere og elever. Den gode kontakt mellem lærerne var faktisk nødvendig af praktiske grunde, da kontor og lærerværelse var samme rum, mindre end et halvt klasseværelse - lidt af det, der nu er bibliotek. Langs væggen stod 8-10 gamle stole, så vi hver kunne få en siddeplads.

Mange af de traditioner, skolen havde dengang, er naturligvis borte og erstattet med andre, men jeg har lyst til at fortælle lidt om nogle af de gamle. De første år havde de små klasser en årlig skovtur til Østerskoven. Man startede i pæne rækker fra Nordre Skole, og når man nåede Morellgade, stod Søndre Skole der og ventede. Så var der vel nok en flok. Bagtroppen dannedes af mødre med barnevogne, fyldt op med madpakker og små søskende. Nu gjaldt det for hver skole om at synge og skrige højest: Eja, eja. godt humør, vi har tævet Nordre/Søndre før! Desværre blev det tit til rigtige slagsmål, og traditionen forsvandt. - Senere blev udflugterne til togture, de store var forskellige steder i Jylland. og de små var ved Øksø i Rold Skov.

Dengang var det ikke si almindeligt med lejrskoler, men jeg har dog været med et par gange, så vi var meget moderne. Jeg har også været med 7. kl. i København, og i mange år var 8. kl. på en tur i Norge med Stavanger som hovedmål.

8. årgang hed den gang 3. mellem, og det var den klasse, der hver vinter ved skolefesten opførte en komedie, som tit var meget morsom. Festen blev holdt over to aftener i teatersalen, og bagefter var der dans. Af forskellige grunde blev festen senere nogle gange holdt i Hobro Hallen, men også disse fester forsvandt til fordel for mindre fester på skolen.

På en mærkelig måde er der stor forskel på klasserne. I mange klasser kan næsten hver time være hyggelig og fornøjelig, og så skrider arbejdet. I andre klasser må man optræde, så de tror, man er sur.

Der er vist en del, der forestiller sig, at vi sad stive og alvorlige i hver time, og ellers vankede der lussinger og eftersidninger. Dette skete jo også af og til, og jeg ved, at selv mange voksne endnu mener, at det var ham bagved eller hende ved siden af, der havde skylden, da de selv fik den, og de har helt glemt de mange advarsler og hvad der ellers gik forud. Naturligvis kan en lærer tage fejl, men i langt de fleste tilfælde var det absolut den rigtige!

Nu er jeg ikke mere på Nordre Skole, men jeg interesserer mig stadig for den. Og det er sådan, at hvis man taler om uro og hærværk i byen, kan mine venner sige med glimt i øjet: Ja, men det er jo i al fald ikke nogen fra Nordre Skole.

Albrechtsen