Efter at ha’ gennemgået hele samlingen af NAVNE, BERETNINGER og BILLEDER vælder minderne frem fra årene i Hostruphuse - unskyld, Nordre Skole.

Da første skoledag i 1934 fulgte jeg med strømmen og kom ind i Nr.1 for derefter at blive ledt hen i Nr.4 i B klassen, følte jeg en form for degradering. Men det varede ikke længe før jeg følte mig hjemme hos frk. Pedersen.

De første år gik stille og roligt. Morgensang stående op ad trappen. Storkene kom hvert år først i april og indtog deres plads på den ene af skolens luftkanaler. De klattede hvidt ned ad skifer taget. Og sommetider ind luftkanalen og hvis klappen stod åben, så vi beviset på lærer Klintøs påstand,at udgangsvinklen er lig med indgangsvinklen.

Men 1940 kom der flyvemaskiner den 9 april. Jeg forlod min havregrød og løb op på bakken ovenfor skolen, men kom hurtigt ned igen. De var for tæt på. Senere kom de tættere på, nemlig ind i vores gymnastiksal.. Vores tysklærer meddelte os en dag, at i næste time skulle vi rigtig snakke tysk.

Mærkeligt nok, vi kunne ikke et ord tysk. Den stakkels uniformerede mand blev helt flov. Jeg tror også at vor lærer fandt ud af, at det ikke var en særlig god ide.

På Kong Christian X 70 års fødselsdag plantede vi Lindetræet. Vi kommer et par stykker, som holdt træet lige mens en lærer med et par gummistøvler trådte den lerede jord sammen omkring træet.

Der kan spindes mangen en ende om lærerne vi ”sled op”. Vores sang ved afslutningen 1943 kommer rundt om de fleste. For øvrigt var sangen sat sammen af ingen mindre end Jacob Traasdahl Møller , Løjtnant af reserven og Kommunelærer. (som stod på hans hvide emaille dørskilt).

Lærer Møller ( født 4. juni 1891 i Ølby) havde vi bla. til Historie, som det også står i et af versene i sangen fra 1943, at det var hans ”historier” vi husker. Den med vand på Hønsenes gangbræt ned fra hønselågen om vinteren. Og da han havde fået lov til at bære Fodbolden væltede med Cyklen og troede han var kommet i Himlen. ”Hvil i Fred” stod der på Gravstenene på stenhuggerens plads, hvor han var landet. Og hans latinske sentenser.

A propos Gummistøvler. Lærer Møller satte en vinterdag sine røde gummistøvler op på toppen af den enorme kakkelovn i Gymnastiksalen. Ved slutningen af gymnastiktimen bredte der en stram lugt og støvlerne var sunket sammen.

Lærer Ebdrup havde den evne at få os til at være trygge i hans geografi timer. Det var en oplevelse at bevæge os ud i verden sammen med ham. En gang om måneden kunne vi være heldige at få lov til at se lysbilleder (store glasplader i enormt apparat). Det var en forklarende skrift med til de enkelte billeder. Et billede med nogle træer og buskads, stod beskrevet som :Et Lokomotiv. Billedet passede ikke med teksten.

Beskyttet af det halvmørke vi sad i, tillod jeg mig at bemærke: Det er nok et lokom motiv . UD! ! Jeg mener jeg så en trækning i Ebdrups mundvig som begyndelse til et smil, da jeg flov klemte mig ud ad døren.

Vejen til skolen gik fra Bakkely 1 via Hovangsvej til Solvej , forbi Lergraven og så ”gennem Hegnet”.

Et nedtrådt pigtrådshegn, hvorigennem man sneg sig igennem, uset af Gårdvagten.

Senere blev der etableret en ”Mølle” hvorigennem man kunne gå, men ikke få en cykel med.. Det var forbudt at cykle til skole, hvis man ikke boede langt nok fra skolen. Op ad bakken til Hostrupgårdens marker og ned gennem Skoleskoven, var også en mulighed.

Den officielle vej gik ad Banegårdsvej og op ad Skoletrappen.

I Lergraven, som vi børn var sikre på ”var bundløs” fangede vi de første tudse æg, som anbragt i mors største syltetøjsglas, udviklede sig levende væsener. Flotte farvestrålende Salamandere kunne vi også være heldige at få i nettet.

Jeg ser nu at Mogens Højstrup i sit indlæg nævner ”en lille dam” i Lergraven. Det var en stor sø!

Det er ejendommeligt at tænke på, hvor få af eleverne i de nærmeste klasser jeg kan huske. Det går igen i de øvrige beretninger. Vi gik dog sammen i mange år. Men lærerne husker jeg. På det sidst ankomne eksemplar fra 1930 i ”Gamle billeder” genkender jeg alle, dog i ældre udgaver.

Georg Nielsen georg@nielsen.mail.dk