Ved Hobro Nordre Skoles jubilæum kan det være betimeligt at kaste blikket bagud også længere ud end de 75 år, idet der naturligvis var en forudgående udvikling i gang, som ikke skal glemmes.

I 1877 var der i Hørby en festlighed for veteranerne fra 1864, som skulle have erindringsmedaljer i lighed med, hvad der skete i det øvrige land. Det var en af veteranerne, skolelærer Gregersen, der var vært ved festen, som samlede en talrig forsamling i hans skolestue, der var smykket med grønt og flag. Efter ceremonien med overrækkelse af medaljerne drog deltagerne til et festligt samvær med spisning og dans hos gårdejer Chr. Nielsen, Kirketerp.

Frederik Gregersen var en agtet og respekteret mand i det lille landsogn, og han var året før blevet dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Han var udgået fra Snedsted Seminarium, der i 1848 blev flyttet til Ranum. Hans forstander var den kendte P. G. Brammer, der med fast hånd styrede sit seminarium og sørgede for, at de vordende lærere blev skolet i logisk tænkning og klar fremstilling, og han sørgede for, at de fik indpodet en masse lærdom. Brammer kunne godt lide Frederik Gregersen, som var en af hans mest opvakte elever, og efter lærereksamen blev han i nogle år knyttet som lærer til seminariet, før han tog plads som huslærer forskellige steder.

Frederik Gregersen blev i 1845 knyttet til Hobro-egnen, først som lærer i Stenild, dernæst i Kongens Tisted og fra 1856 til 1887 i Hørby. Efter sin afsked bosatte han sig i Hostruphuse, hvor han døde 6. marts 1888.

Det var i denne periode, at Hobro til sin store sorg måtte se, at den jyske længdebane placerede sine jernbaneskinner udenfor Hobro, da jernbanestationen 1869 blev opført i Hørby sogn. Det var en medvirkende årsag til, at man i Hobro så skævt til Hostruphuse, skønt det var byens eneste »barn«, og skønt bydelen burde og kunne have været indlemmet i Hobro, inden den blev »skattely« for nogle og et socialt problem for Hørby.

Landkommunen var meget ked af det »uægte barn«, som skaffede sociale, besværligheder. Hørby skole kunne ikke i længden tage det stigende elevantal fra de mange børnerige familier, der blev bosat i Hostruphuse.

Der toges en ny skole i brug på Solbakken til disse børn, og den virkede de første tiår under vanskelige kår med slet lønnede lærere og efterhånden overfyldte klasser. Endnu i 90erne arbejdede lærer Marcussen under primitive forhold, selv om han gjorde, hvad der var menneskeligt muligt for at skaffe eleverne tålelige forhold og skaffe dem lidt afveksling i skolegangen. Han tog således initiativet til at få skolens elever med til en festlig dag, da Hobros skoler skulle på en samlet skoleudflugt med cementfabrikken Dania og Hadsund som mål. Det var Københavnerdamperen Ydun, der under kaptajn Frandsens ledelse befordrede de mange børn frem og tilbage over fjordens vover, og efter hjemkomsten til Hobro marcherede børnene i samlet flok, også børnene fra Hostruphuse, med musik og faner i spidsen til Skyttehuset for med nogle timers dans at afslutte den spændende tur.

I 1899 fik skolen på Solbakken en ny førstelærer, den unge Karl Sørensen, som senere tog navneforandring til Svanum. Hans virke kom til at sætte sig de dybeste spor. Han havde taget lærereksamen hos professor Schurman i Skaarup på Fyn i 1881. Han virkede derefter nogle år i Store Arden og i Volstrup ved Aalborg, inden han søgte til Hostruphuse. Her arbejdede han sammen med lærerinde, frk. Tauline Christensen, og skolen blev arbejdet frem til et betydeligt højere stade og mere anseelse end tidligere, støttet af den nogle år efter århundredskiftet oprettede Hostruphuse Borgerforening.

I 1905 indførtes købstadsordning ved skolen, som hidtil havde været landsbyordnet, og samme år ansattes lærer A. J. Andersen, der stammede fra Vendsyssel og efter et flerårigt ophold i USA var blevet uddannet i Ranum, hvor han tog lærereksamen i 1900 som 25-årig. Han virkede som lærer ved Hals og Frederikshavn realskole, og han var godt rustet til sammen med førstelæreren at udfylde de rammer for skolen, der blev fuldt udbygget i 1906 ved rejsningen af den nye skolebygning.

Forinden havde man udset sig den nye skoles beliggenhed på et areal af enkefru Juuls ejendom nær banegården, som lå ved siden af den daværende fabrik »Himmerland«. I maj 1906 mødte landvæsenskommissionen sammen med skoledirektion og sogneråd på stedet og fandt grunden velegnet. Fru Juuls tillidsmand, grovsmed Andersen, forlangte 50 øre pr. kvadratalen for grunden. Det fandt sognerådsformand, garver Wilhelm Jensen (fader til nu afdøde garvermester Oscar Jensen) for groft, og han fik efter en forhandling prisen presset klækkeligt ned, så arealet, der var på en tønde land, blev købt for 3500 kr. En mindre lystskov fulgte tilmed med i købet.

Et snævert og godt samarbejde mellem Wilhelm Jensen og sognerådsmedlem, gårdejer Jens Møller Andersen, Blushøjgaard, fik byggesagen til at skride usædvanligt hurtigt frem, og allerede 25. maj udskrives licitation:

»Tilbud ønskes på opførelse af en kommuneskole i Hostruphuse ved Hobro i samlet entreprise. Tegninger, beskrivelser og betingelser ligger til eftersyn i Hobro Tekniske Skole til den 2. juni.

A. Jensen, arkitekt«.

Wilhelm Jensen holdt personligt tilsyn med byggeriet, som var en mærkesag for ham, og da der undervejs blev rejst indvendinger mod et efter datidens forhold moderne opvarmningsanlæg - under henvisning til at kakkelovne kunne virke tilfredsstillende i storstuer på landet og altså også i store skolestuer, lod Wilh. Jensen, der også var kendt for sin egenmægtighed, oplyse, at han havde bestilt centralvarmeanlæg.

Allerede 12. december kunne den ny skole tages i brug efter en lille højtidelighed, hvor eleverne, en del forældre, sogneråd og skolekommission var til stede, og hvor pastor Goll, Hørby, talte om tidens fremskridt og de derved forbedrede muligheder for at bygge videre på det overleverede. Men, sluttede han »derover må vi ikke hovmode os, thi vi står på de forrige slægters skuldre«. Førstelærer Karl Sørensen takkede på elevernes, forældrenes og lærernes vegne for den nye skole og fremhævede de gode betingelser, der var for at løse den såre vigtige opgave, hvis mål var: »En dygtig, sund og lykkelig slægt til at føre udviklingen videre«.

Der trådte en ny skoleplan i kraft i foråret 1907, og to forskolelærerinder blev ansat ved skolen 1. maj samme år: frøknerne Ida Christensen og Sophie Chri­stensen, der hidtil havde været ansat i henholdsvis Snejbjerg og Låsby. Ved samme tid var skolens gymnastiksal færdig, og skolen kom ind i en rig udvikling, der bla. i løbet af nogle år førte til oprettelse af præliminærkursus.

Mange gode kræfter arbejdede sammen om skolen, og uden at forklejne andre tør det siges, at førstelærer Karl Sørensen - nu overlærer Karl S. Svanum - lå i spidsen og tog mange gode initiativer. Han udførte ikke blot et stort arbejde i skolen, men også i hele bydelen, bl.a. som formand for den meget energiske Hostruphuse Borgerforening, og han var også en af foregangsmændene for sammenlægningen mellem Hobro og Hostruphuse i 1921.

Om Hostruphuse Skoles stilling hed det i indlemmelsesbestemmelsernes paragraf 8:

»Hostruphuse Skole med realafdeling under ledelse af den kgl. udnævnte overlærer opretholdes som en selvstændig skole for det indlemmede distrikt, i hvert fald i overgangsperioden (15 år). Skolen har sit eget lærerpersonale. Der skal være lige adgang for alle Hobro kommunes børn, henholdsvis til Hobro Mellemskole og til realklasserne i Hostruphuse Skole. Børn fra landkommunerne bevarer i de 15 overgangsår den nuværende ret til adgang til Hostruphuse Skoles realklasser, dog mod at der betales fire kr. pr. måned pr. barn«.

Overlærer Karl S. Svanum virkede på skolen til 31. oktober 1928, og 1. maj 1929 begyndte hidtilværende lærer ved Hjørring Skolevæsen, S. Weiersøe Jensen som overlærer.

Harald Morell Jørgensen, Redaktør, fhv. skolekommissionsformand.