Gert Rubæk - underholdning

Tilbage


Gert Rubæk, lærer, Nørager, optrådte udklædt som udfordrende kvinde. Vi morede os pragtfuldt. /-ek


Nordre Skole 100 år

Hotel Amerika den 3. februar 2007

 

Juhuu! Hej alle sammen!

Nej, hvor er jeg glad for at se jer igen!

I kan tro jeg har savnet jer!

Ja, og tillykke med fødselsdagen - 100 år! Hold kæft hvor er det længe! Jeg synes det er imponerende... ja, og der er vel flere af jer der næsten har været med fra starten? Nej, det ved jeg selvfølgelig godt det ikke er... de ser bare sådan ud.

 

Ja, jeg var så ked af at jeg ikke kunne komme med til den store klassefest ude i hallen, men desværre så blev min søster gift den dag, og det sku jeg selvfølgelig med til.

Men så var det jeg hørte at alle de ansatte var inviteret herud i aften, og så var det jeg tænkte, ikk, at jeg ku da lige smutte ud og sige davs, ikk.

Ja, nu er jeg ganske vidst ikke ansat længere, men alligevel, ikk. Når man tænker på hvad vi har haft gennem årene, ikk. Altså, jeg er så utrolig glad for den behandling, jeg fik mens jeg var på skolen, det er jeg altså.

 

Alt det... nære samvær, jeg har haft med mange af jer! Er det ikke rigtigt, Svend? Ja, vi to fx vi har vel nok haft meget sammen, ikk. Ja, Svend har jeg et helt specielt forhold til, vi har virkelig haft noget sammen, er det ikke rigtigt, Svend... ja, heldigvis så ku det behandles med penicillin.

 

Nej, hvor er mine manerer! I har jo fået ansat nogle nye, unge lærere, og de kender mig jo ikke. Så det ku være jeg lige sku præsentere mig selv:

Jeg hedder Desiree Jeanett Jensen. Ja, jeg kommer oprindelig fra Vesterbro.. ja, der var jeg sådan en slags... selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke godt sige det Søren? Ja, Søren kender jeg helt fra dengang i tiden i København. Da var du sgu ikke ret gammel!

 

Men så følte jeg ligesom på et tidspunkt at jeg trængte til lidt luftforandring, og... ja, for at gøre en hård mave tynd, så er jeg altså endt her i Hobro... ja, jeg bor i en lejlighed oppe på Hostrupvænget.

 

Men det var da jeg lige var flyttet hertil ikk, så var jeg lige nede i socialforvaltningen, ikk. Ja, lige for at hilse på, og sige - her er jeg. Lige for at sige davs til min' sagsbehandler, og ligesom for at gøre klart hvilke krav jeg ligesom stiller som skatteyder, ikk. Ja, oss hvis mine børn skulle over og bo hos mig, så er der jo en masse med... aflastningsfamilier, skolepsykologer, 'hjemme-hos'er', forhøjet børnebidrag, boligsikring osv. der lige skal afklares, ikk.

Men nede på socialen - er du lam i badehætten, for en nederen behandling jeg fik! Ja, jeg kan godt sige, jeg havde ikke snakket med min sagsbehandler i mere end en halv time, så begyndte hun allerede at fable om at "vi må og se og få dig ud på arbejdsmarkedet". Arbejdsmarkedet!? sagde jeg så. Sig mig har du hovedet fuldt af havemøbler, er du klar over hvordan jeg døjer med fibromyalgi og tennisalbue og hvad ved jeg. Jeg skal sgu ikke ud og hakke i blomsterbede og samle snotpapir op.

 

Nå, men der gik ikke mere end en uge, så fik jeg at vide at jeg skulle starte i jobprøvning på Nordre skole.

Suk... men som sagt - hvor blev jeg godt modtaget. Ja, jeg gik ind på lærerværelset, og jeg kiggede mig lidt omkring, og så sad der sådan en ung kvinde som så meget sød ud. Hende spørger jeg, tænkte jeg.

- Jeg sku tale med lederen, sagde jeg så.

- Øh, sagde hun så og kiggede sig lidt omkring, ja, det er jeg ked af, jeg er lige startet, så jeg ved faktisk ikke hvordan lederen ser ud. Hun har været af sted til noget konference om noget pædagogisk udviklingsarbejde, så jeg har aldrig mødt hende. Jeg har nemlig kun været ansat her som lærer et halvt år.

 

Nå, men så viste hun mig hen til viceskoleinspektøren. Ja, det var mens ham der... hvad hed han... Det er ham med lystyachten og den store Lexus... hvad hedder han... Per Lund, ja. Ja, det er ham med silkeunderbukserne! Nå, der er flere der kender dem, kan jeg høre. Nå, men han var nu en fin fyr - the world is not enough...

 

Men jeg må sige - jeg blev virkelig godt modtaget. Det er jo et sted hvor man føler sig hjemme med det samme, ikk. Der var en dejlig stemning... sådan lidt ligesom... ja, der var sgu sådan lidt olle-kolle over det! Ja, eller et bofællesskab for ældre mentalt handicappede hvor socialpædagogerne er gået hjem.

 

Okay, der var lige en enkelt episode den første dag, men det var sådan set min egen skyld. Ja, det var i frokostpausen. Og jeg tog min madpakke og gik ind på lærerværelset. Og hvor skulle man så lige sætte sig henne? Men så var der et bord hvor der sad en flok kvinder omkring, sådan en rigtig flok jyske landracer. Der var lige en enkelt plads tilbage, så jeg gik hen og satte mig. Men jeg havde kun lige slået g-strengen i sæden, så ku jeg mærke der stod en bag mig. Så jeg vendte mig om - og der stod hun ellers Lise, hunulven fra SS og så ondskabsfuld ud.

- Du sidder på min plads!

Ja, det må du meget undskylde at jeg kom til at sætte mig på din plads, Jytte, det var jo ikke meningen.

De hygger sig ellers rigtig ved det bord de gamle kæ... de piger der, ikk.

Ja, det er sådan et long distance, mentalt spankingrum af mandlige lærere... sådan en testosteron makulator!

Nej, l er sgu meget søde, det er I, og jeg må sige, jeg faldt godt ind i flokken... da jeg først lige havde lært jargonen.

 

Nej, jeg kan godt fortælle jer, jeg har nydt at være her. Ja, jeg lavede kaffe og kopierede. Ja, og så var jeg selvfølgelig også en del med rundt på skolen og lave forskelligt forefaldende praktisk arbejde. Så jeg har tilbragt rigtig meget tid sammen med Carsten og Karl Ejnar. I har også været også enormt søde.

 

Ja, nu mens jeg lige husker det, så var der for resten lige noget jeg skulle snakke med jer om. Det var da jeg stoppede... hvor længe er det siden?... jo, det kan jeg regne ud for Kenny bliver 4 til -ja, det er min mindste - han bliver 4 til oktober. Og han blev født et halvt år efter jeg stoppede... så det må vel være cirka fire år siden. Så Karin - tror du ikke lige de to fyre ku få fri en times tid på mandag, så de lige kunne smutte ned til lægen og få taget en blodprøve?

Ja, Kenny er kommet i den alder at han så utroligt gerne vil vide hvem hans far er.

 

Det er jo vigtigt for sådan en knægt at have en god idi... fendikations figur, ikk... njaa, det er det sgu nok alligevel ikke!

Men det er rart at ha en der betaler børnepenge!

 

Nej, det var en god tid, det var det. Men jeg valgte så alligevel at stoppe på et tidspunkt. Altså, der er meget larm og ballade på sådan en skole, råben og skrigen, og folk der snakker i munden på hinanden -ja, snak lige om disciplinkrise! Ja, jeg ved selvfølgelig ikke, om det er bedre ude blandt eleverne... jeg ved bare, hvad jeg oplevede på lærerværelset.

 

Så jeg stoppede altså. Og lige siden der har jeg faktisk været selvstændig. Jeg har lavet et lille... énmands firma oppe i min lejlighed... det er sådan indenfor serviceerhvervene igen, ikk.

 

Det går rigtig godt. Og jeg vil også gerne ha lov til at sige mange tak til alle de af mine gamle kollegaer -ja, det er mest mændene - der har været en stor hjælp og støttet virksomheden på den ene og den anden måde.

 

Fx så har jeg sådan en lampe på væggen udenfor min lejlighed... sådan en rød lampe, ikk. Og der var der en jeres kollegaer -ja, nu skal jeg ikke nævne navne - han kom med den fine ide, om jeg ikke skulle slå lidt på det økologiske og bæredygtige. Der er ikke nogen, der skal sprøjte ved mig. Så... ja, det endte med, at han har installeret sådan en lille vindmølle, der trækker lampen... det går han enormt meget op i! Og skolen har faktisk sponsoreret den... sådan noget er der altid råd til, som han siger. Og der var også noget med, at man fik noget rabat, når man købte sådan en lidt større vindmølle samtidig.

 

Men sådan er der mange, der har støttet mig.

Og, ja så har jeg også en hjemmeside - www.dominatingdiva.com - og jeg har ikke så meget forstand på det der IT. Men der vil jeg sige, der har Carsten været en stor hjælp - hej, Carsten! Han hjælper mig altid, når der er vrøvl med computeren. Ja, den anden dag da han lige havde været der, så troede jeg, at der var kommet en virus... det var der også... det var klamydia... så der er nok lige noget, du skal ha tjekket, Carsten.

 

Nej, så jeg følger faktisk meget med i hvad der sker på skolen stadigvæk, selvom jeg er stoppet.

 

Jeg kan forstå, I har haft gang i en masse spændende pædagogisk udviklingsarbejde? Ja, det er noget med... belæringsstile... og mange intelligenser og hvad ved jeg, er det ikke rigtigt?

Jeg synes, det lyder enormt spændende. Og det er jo rigtigt, det der med at vi alle sammen har forskellige måder, hvor vi bedst lærer noget. Sådan har I det jo også!

 

Ja, jeg kan fx huske, når jeg var med til fest på skolen, ikk. Så når jeg var ude og danse, så skete det tit, at der var en af de mandlige lærere, der sagde til mig, at han gerne ville lære mig lidt bedre og kende. Og der fandt jeg jo ud af, at der er mange af de mandlige lærere, der åbenbart lærer bedst ved ligesom at røre ved tingene! Prøv at lægge mærke til det piger, når I skal ud og danse i aften.

 

Nej, jeg synes det er spændende. Ja, jeg skulle også ha Karin til at skrive en udtalelse til mig, og det glemte jeg selvfølgelig, mens jeg var her. Så ringede jeg til hende, og hun sagde jeg bare lige ku kigge ned til Randers, så skulle hun nok skrive den.

Hun bor enormt hyggeligt, det gør hun. Så når man kommer ind i stuen, så har hun lavet sådan et lille arrangement, hvor der er sådan et billede, hvor der er blomster omkring... og der er tændte stearinlys... og røgelse... men han er også en pæn mand, ham Howard Gardner.

Der er noget med at du - sammen med nogle ligesindede - har kigget på et sommerhus i Tranum, er der ikke??

 

Ja, jeg har for resten set det samme billede med ham 'gartneren' det hænger også ude ved Diana og Jan... der er så ikke nogen blomster og røgelse... Jan har hængt det op på dartskiven ude i værkstedet.

 

Det er spændende at følge med i hvad der sker på skolen, set sådan lidt fra sidelinien.

Der er sket meget! Ja, for pokker - der er jo kommet mange nye lærere, kan jeg se!

Men jeg kan se I stadigvæk mangler lidt... ungt mandligt kød på lærerværelset.

Ja, der var en dag jeg lige løb på Ann Dorte nede i byen, så stod vi og snakkede lidt, og hun fortalte, at I havde problemer med dels at få fat på mandlige lærere og dels at holde på dem, når de endelige var kommet indenfor. Det var et stort problem for Ann Dorte - kvinder i præklimakteriepanikken, I ved.

 

Og som Ann Dorte sagde - det kan vi altså ikke forstå! Hvis jeg var en ung mand, så ville jeg da elske at blive ansat mellem sådan en flok piger!

... det kan I ikke forstå, nej... Nu ved jeg ikke om... ja, jeg har bl.a. hørt at nogle af jeres få unge, mandlige kollegaer har hængt et spejl op inde på lærerværelset... jeg tror, hvis I går hen og kigger i det, så får I måske en del af svaret.

 

Og det er ikke for at sige noget ondt om nogen, men... ja, hvis I havde været ansat indenfor min branche, piger, og I ville ha en mand indenfor... så skulle I vist til at annoncere med ophørsudsalg! Prisen sku i hvert fald ned!!!

 

Men I er nogle festlige mennesker at være sammen med, det er I. I har sgu altid været gode til at holde fest. Ja, der var en dag her op til jul, hvor jeg... tilfældigvis lige... snakkede lidt med Svend. Han mente, jeg trængte til at få efterset min vindmølle. Men så kom vi til at snakke om, hvordan ungerne ter sig oppe i jeres... den der indianerhytte - de fyrer kanonslag af... og sidste år havde de drukket sig fulde deroppe og hvad ved jeg. Og der er det jo, at I har en enormt vigtig opgave med at være gode rollemodeller, vise de unge mennesker, at man godt kan være sammen og more sig uden, at det behøver at udvikle sig til... en grisefest i et rockerklubhus! Jeg vil så sige, at indtil nu der har jeres bestræbelser i den retning nok gået mest på at vise, hvordan man ikke skal gøre.

 

Ikke fordi jeg på nogen måde skal sammenligne jeres måde at feste på, med den måde de unge gør det... det vil trods alt være en overdrivelse, for sådan er det jo ikke... hvis de festede ligesom jer, så var de blevet hentet af deres forældre for længe siden!

 

Jeg har faktisk været inde på skolens hjemmeside og kigge, og der har jeg fundet en side der hedder: 10 gode råd til forældre når unge fester.

Jeg har lige rettet lidt i den og passet den til. Den kan du få Karin... der er faktisk nogle gode råd. Jeg kan godt lige gi lidt eksempler...

 

Jeg lader den lige ligge, så kan du kigge på den.

 

Nå, men nu kan der vist heller ikke vrides mere ud af det bind. Jeg har også en virksomhed der skal passes... selvom der nok ikke sker så meget i aften, når nu de fleste af mine stamkunder de er til fest.

Men nu vil jeg bare endnu en gang sige tak for nogle gode år på Nordre... ja, de var sgu i hvert fald bedre end dem i Vestre!

Og så må I ellers hygge jer.

I kan bare kigge forbi alle sammen - og piger: I kan få adressen af jeres mandlige kollegaer.

 

Hyg jer!

 

Ja, og Carsten og Karl Ejnar, hvis I lige gider at huske det på mandag... så går der nogle uger så kommer der nogle papirer fra statsamtet til en af jer, som han lige skal skrive på.