Tilbage

Nordre expressen

Skoleavisen du skal læse


Hobro Nordre Skole, 3. februar 2005 - 1. udgave


 

Hobro Nordre Skole har emneuge

Af Emil Bak-Møller – Chefredaktør

 

  På Hobro Nordre Skole har der været fastelavnsemneuge for indskolingen mellem d. 31. januar til d. 3. februar. Alle børnene er blevet delt op i fem hold: showteam, bage-, pynte-, musik/drama- og journalistholdet.

På hvert hold er der blevet lavet udklædninger som skal bruges til festen i aften. Her i emneugen har vi på journalistholdet lavet denne avis der omhandler hvad der er sket rundt omkring i løbet af ugen. Vi udgiver den i ca. 170 eksemplarer. Hvilket svarer til én avis til hver elev i indskolingen.

 

 

Journalist besøger Nordre Skole

Af Mikkel fra 3. b og Rasmus fra 3. a

 

  I forbindelse med vores emneuge på Hobro Nordre Skole, er der blevet lavet et journalisthold. Holdet er opbygget som en redaktion hvor vi har journalister, fotografer, redaktører og én chefredaktør.

Første dag havde vi besøg af en rigtig journalist som hed Merete Horn og kom fra Nordjydske Stiftstidende. Hun havde en huskeseddel med, og hun fortalte os hvordan det var at være journalist. Hun viste os også hvordan man lavede en avisforside, og hvordan en fotograf og en journalist arbejder sammen. Hun fortalte også om engang hun kom til at lave en stavefejl, så at man dagen efter kunne læse at en pige fik en medalje om halen, og ikke om halsen.

 

 

Mariehøns og katte

 

Af Bolette fra 3.a

Og Mathias fra 3.a

Dem på pynteholdet skal være mariehøns. De har lavet masker, hætter og mariehøne-skjolde. Ovre i Solstrålen laver de katte til tønderne og ribberne i gymnastiksalen, og bogstaver, hvor der står ”Velkommen” og ”Fastelavn”. De har lavet 79 katte, som de har klippet ud af karton.

Kamilla fra 3.a bliver spurgt om hvorfor hun har valgt at komme på pynteholdet. Det er fordi, at jeg synes, at det er sjovt at pynte. Vi spørger hende om det er sjovt. Hun svarer: ”Jarr, en lille smule. Jeg har ikke særlig meget at lave, det er de voksnes skyld.,”

 

 

Den hemmelige opskrift stjålet!

Af Morten fra 3. b og Morten A. fra 2. b

 

  På bageholdet skal de naturligvis bage. Men de skal også lave forklæder og kokkehuer de har lavet en masse boller og de fleste syntes det var sjovt. Men Nikolaj fra 3. a syntes ikke at det var sjovt fordi han hele tiden skal lege når de ikke har noget at lave. Morten M. N. fra 2. b synes det er sjovt fordi han godt kan lide at bage.

Der bliver ca. bagt 650 boller. Hvis der er nogen, der er interesseret i den hemmelige Nordre Skole-opskrift er det lykkedes de dygtige og snedige journalister at få fat i den her:

 

 

Fastelavnsboller:

 

200 g margarine

2 dl vand

3 dl tykmælk

50 g gær

2 tsk. salt

2 tsk. sukker

900 g mel

  Varm vandet op så det bliver samme temperatur som din lillefinger, og nuller gæret i. Smelt margarinen og hæld den i skålen med gæret. Hæld så tykmælk i sammen med sukker, salt og mel. Ælt det hele sammen til en dej og lad den hæve indtil den for dobbelt størrelse. Skær dejen over, så der bliver ca. 24 boller. Sæt bollerne i ovnen 20 – 30 min.

 VELBEKOMME!

 

 

Besøg på gymnastikfabrikken

Af Alexander, Kasper og Nicolai fra 3. b

 

Joakim fra bh. kl. a syntes det er sjovt at være på Showteam. Mest fordi det er sjovt at lave saltomortaler. Joakim glæder sig til at vise det for sine forældre på torsdag når der er fastelavnsfest om aftenen. Lars, som er lærer på showteamet siger at de skal lave kolbøtter og springe. De skal også lære at stå på hænder. Han siger at der skal øves meget til på torsdag. Martin fra 3. b glæder sig ikke til at vise sine forældre hvad han kan. Kasper Jørgensen fra 3. b syntes det er sjovt at være på showteam. Han syntes også at det er sjovt at øve gymnastik og at lave hovedspring. Han syntes derimod ikke at det er sjovt at stå på hænder.

 

 

Hvad laver de store?

Af Morten fra 2.b

og Morten fra 3.b

 

9.c har projekt uge. De er blevet delt op i hold som skal arbejde med forskellige områder som fx fodbold, rummet, første verdens krig og indianere. Marianne fra 9.c skulle arbejde med indianere og Christina fra 9.c skulle arbejder med første verdens krig. Først læser de det i en bog, bagefter skriver de det ned på et papir og til sidst fremlægger de det på computere, og så får de karakterer. De gode journalister Morten S. og Morten H. skrev så flot, at to piger fra 9.c begyndte at græde så flot de skrev.

 

 

Vejret de kommende dage

 

 

Torsdag meget skyet især i de sydvestlige egne, men fortsat mest tørt. Dagtemperatur mellem 5 og 7 grader om natten mellem 2 og 5 grader. Let til frisk vind fra nordvest og vest.

 

Fredag skyet med regn af og til. Temperatur hele døgnet mellem 2 og 7 grader og jævn til frisk til hård vind omkring sydvest.

 

 

Klodshans

Af Rikke fra 3. b og Nikolaj fra 2. a

 

På musik/drama laver de skuespil og synger. Vi har lavet et interview med Karoline fra 3.b, hvor hun sagde at skuespillet hed ”Klodshans”, og at hun havde fået rollen som prinsesse. Det syntes hun var en god rolle. Hun syntes også at det var dejligt at de kunne samarbejde om stykket de skulle opføre. Vi har også interviewet Nick fra 3.a. Han sagde også at det var sjovt at være med til skuespillet ”Klodshans”. Vi spurgte ham også om han kunne lide fastelavn. Det svarede han ja til, fordi at han syntes det er sjovt at klæde sig ud.  

 

 

 

Meningsmåling

 

Er emneuger eller almindelige skoleuger bedst?

 

Af Mikkel fra 3. b og Rasmus fra 3. a

 

 

Hvad er bedst?

 

Vi har lavet undersøgelse om hvad børnene bedst kan lide. Kan de bedst lide emneuger eller kan de bedst lide almindelige skoleuger?

 

Konklusionen er klar. Emneuger er bedst. Kenny fra 1. a kan bedst lide emneuger fordi så får han ingen lektier for. Tharnithan syntes at det er sjovt at lave gymnastik hele ugen. Lærer Søren Andreassen kan lide begge dele, men emneuger er gode fordi de er anderledes og børnene er gode og kreative. Simon fra 0. b siger at man hygger sig når man går og pynter.

 

 

Svend vil være kendt

Af Rikke fra 3. b og Nikolaj fra 2. a

Vi har valgt at lave et interview med vores viceinspektør Svend. Vi spurgte ham om hvorfor han valgte at flytte til Nordre Skole da han har været på Søndre Skole i 13 år. Til det svarede han at han gerne ville prøve noget nyt efter de mange år på Søndrer Skole. Han syntes at begge skoler er lige gode. Der er mange børn på skolen der ikke kender Svend.

 

Vi spurgte ham derfor også om hvad han ville gøre for at blive mere kendt. Han ville prøve at komme mere ud i klasserne. Vi spurgte også om han syntes det ville være en god idé med obligatorisk mad til alle elever i skolen. Han svarede at ideen var god, men at vi ikke har penge til det.

 

 

 

Bagsiden

Stedet hvor sandheden kommer frem

 

Eksklusivt interview med skoleleder Karin Bjerregaard Rasmussen

 

Nordre Expressen har interviewet skoleleder Karin Bjerregaard Rasmussen. Vi spurgte hende ”hvis du havde alle de penge du ville have, hvad ville du så lave om på Nordre Skole?” Hun svarede at hun sørge for at alle børnene skulle have en computer hver. De skulle have god plads til at lege. Mange voksne til at hjælpe i klasserne og masser af gode redskaber udenfor til at lege i. Da hun er færdig med at forklare det, går vi videre til hendes største ønske til skolen. ”Mit allerstørste ønske” svarer Karin, ”er flere legeredskaber og godt legetøj”. Vi spurgte også, om hun syntes at børn skulle have skoleuniform på. NEJ, det syntes Karin ikke. Hun havde engang været i Moskva og der gik de i uniformer. Piger i pæne lange kjoler med forklæder, men forklæderne var i forskellige farver. De riges forklæder havde broderier og frynser forneden. De fattiges havde ingenting på forklæderne.

 

Af Bolette og Mathias 3. a

Karin var desværre gået da fotografen kom forbi.