Projektopgave

 

Indledning

 

Jeg har valgt at skrive om mobning fordi det lyder spænede og interessant. Og der er en masse stof om det. Det jeg ville lære om, var hvad der fik folk til at mobbe, og hvordan dem der bliver mobbet har det med det. Jeg ville vide om de forskellige mobnings problemer, og lærerens synspunkt. Om hvad lærerne gjorde ved mobning.

 

 

Hvad er mobning:

Mobning er ikke bare drilleri, mobning er meget bredt, drilleri, let vold, overgreb er alt sammen mobning. Mobning kan være drilleri som f. eks øgenavne eller at der bliver sagt ting om en som er ret personligt. Let vold er også en del af den daglige mobning som kan bestå af f. eks knytnæveslag, lussinger, spark og skubberi . Her er ikke tale om grov vold, men slag på skuldre og lette slag i maven, spark på røven og ben finder også sted. Skubning er helt normalt inden for mobnings området. Lussinger er ikke så udbredt, lussinger er ligger på grænsen af let vold og grov vold.

 

Overgreb:

 

To drenge lå ovenpå en pige fra klassen. Pigen var i en meget lille overdel, og de to drenge forlystede sig med at holde hende nede. Alle tre så ud til at more sig, men da gangvagten kontaktede dem, var det kun drengene, der stadig syntes, at det var sjovt. Pigen syntes det var sjovt i starten, men bagefter sagde hun at hun havde glemt at sige det var ubehageligt.

 

Hvilken typer mobning er der:

 

· Psykisk mobning.

· Verbal mobning.

· Fysisk mobning.

 

Psykisk mobning:

 

Psykisk mobning kan være indirekte ved at offeret udelukkes fra fællesskabet. Det kan også være mindre skjult i form af hvisken, grimasser og ligene blikke. Psykisk mobning er mest udbredte. Og også de sværeste at opdage.

 

Verbal mobning: 

 

Ved verbal mobning bliver ondskabsfuldhederne udtalt mundtligt. Enten direkte til offeret eller bag offerets ryg.

 

Fysisk mobning:

 

Fysisk mobning er direkte og kan være skub, slag, spark og fastholden. Fysisk mobning er lettere at opdage, da der ofte kan ses blå mærker, rifter og iturevet tøj på offeret. Mobberen forsøger dog ofte at prøve at skjule den fysiske mobning ved at få det til at se tilfældigt ud.

 

Direkte mobning:

 

Ved direkte mobning foregår mobningen åbenlyst. Mobberen taler eller foretager sig ting overfor deres ofre.

 

Indirekte mobning:

 

Indirekte mobning er, når offeret holdes udenfor gruppen og ikke får lov til at deltage i gruppens sociale liv. Mobberne ignorerer deres offer og foretager sig ingenting overfor deres offer og taler ikke til vedkommende. Offeret udelukkes og isoleres.

 

 

Konsekvenser for mobning:

 

Selvmord:

 

Børn og unge der bliver groft mobbet, risikere at blive så træt af livet at nogle                         

overvejer selvmord. Og det er sket før at unge har taget sit eget liv. Mobberen får uden videre ingen straf.

 

Trøstespise/sulte:

 

Børn og unge der bliver mobbet fordi er tykke går ofte langt ned i vægt. Nogle gange så langt ned at de ender med spiseforstyrrelser.

Børn og unge der er er tynder og bliver mobbet med det, tager tit meget på, så tit at de bliver tykke i stedet for.

Det hele er en omvendt proces. Dem der er tykke ender med at blive tynde og dem der er tynde ender med at blive tykke

 

Selvværd:

 

De mobbedes selvværd skades hårdt, de mister troen på sig selv. Samtidig med at de bliver isoleret fra omverden. De gider ikke nær så meget i frygt om at de skulle lave noget forkert og at de skulle blive mobbet for det.

 

Dårlig i skolen:

 

De mobbede falder mere og mere fra i skolen, og til sidst er de faktisk dårlige.

Grunden til at de bliver dårligere er at de ikke kan koncentrere sig i timerne, fordi de hele tiden skal tænke på hvad der nu skal ske i frikvarteret

 

Menneskesky:

 

Når de mobbede bliver ældre, sker det for nogle at de bliver menneskesky. Det sker hvis de er blevet mobbet af kliker. Det sker ikke for så mange, men det sker.

 

Uddannelse:

 

Mange af de mobbede ender med ikke at få en uddannelse fordi de har mistet deres selvværd og har for dårlige karakter.

 

 

Andre forhold om mobning:

 

· Mobning forgår på skolen.

· Mobning strækker sig ofte over lang tid, ofte op til flere år.

· På skoler med dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø foregår der mere mobning end på skoler med et godt miljø.

· Skolens og klassens størrelse har ingen betydning for hvor meget mobning der er.

· Ydre kendetegn som at være rødhåret, bruge briller, eller være fed spiller en stor rolle i om man bliver mobbet

 

 

Hvorfor/hvordan/opstår mobning:

 

Mobningen opstår når en eller flere personer udser sig et mobningsoffer. Det starter med lidt drilleri og udvikler sig med tiden. I værste tilfælde ender det med vold og grov mobning.

For at det bliver mobning skal der to parter til, der skal være dem der mobber og ham/ hende der bliver mobbet. Det hele starter med lidt uskyldigt drilleri. F. eks. Hvis nogle børn spiller fodbold og  Kaj  skyder bolden langt ved siden af  og Mads så kalder ham for klumpfod, hvis han så selv syntes at det var da meget sjovt er det drilleri eller pjatteri, men hvis Kaj reagere hårdt på det og ikke syntes det er sjovt og  Mads så bliver ved med at kalde ham for klumpfod er det mobning. 

 

Hvor er mobningen:

 

Mobning findes oftest i det skjulte det er derfor det er så svært at finde ud af hvor meget mobning der endeligt er i Danmark, men nogle undervisninger viser at 25 % af de danske elever er udsat for mobning. Det vil sige op til hver fjerde elev mobbes

 

                          

Hvem bliver mobbet:

 

Dem der bliver mobbet er oftest svage og ængsteligt personer. Når børn og unge er bliver mobbet deres selvværd truet, de hæmmes i deres udvikling og deres indlæring bliver mindre. De bliver stort set mobbet uden grund. Oftest bliver de mobbet bare fordi de måske har rødt hår, er for tykke, er for tynde, er dårlige i skolen, har dårlig kondi, er elendig til at spille fodbold og hvis ens forældre hedder Knud og Gretha kan man skam også risikere at blive mobbet. Dem der bliver mobbet begynder langsomt at blive utrygge ved sig selv, de bliver dårlige i skolen og tør ikke deltage i fælles aktiviteter i frygt om at blive mobbet. Mobningsofferte holder sig for sig selv og taler ikke med nogle. Når de mobbede bliver mobbede bliver de psykisk nedbrudt og det kan få katastrofale virkninger. Jeg læste om en dreng som var blevet mobbet så groft at han en dag sad på sit værelse med en kniv og tænkte over om der ikke ville være bedre hvis han skar sig i halsen. Heldigvis gjorde han det ikke, han fik hjælp af hans onkel som snakkede ham fra det.

 

                                   

 

Hvem er mobberne: 

 

Mobberne er præget af aggressiv og dominerende adfærd over for skole kammeraterne og tit også over for lærere og forældre. De har som regel næsten eller ingen medfølelser for deres ofre.

Der er intet der tyder på at mobberne er angst eller usikre under overfladen, snarer tværtimod, mobberne er som regel altid sikker på det de gør de er ikke bange for en tur hos skole inspektøren. De føler at de er håre og seje og undlader ikke at slynge et eller to skæls ord ud til en tilfældig klassekammerat. Forskellige tests viser at mobberne oftere har større risiko for senere i livet at blive indblandet i problemadfærd i form af kriminalitet og alkoholmisbrug.

 

 

Hvad gør lærerne:

 

Nogle undersøgelser viser at ca. 40% af elever i 1-5 klasser svarede at læreren kun en enkelt eller næsten aldrig havde gjort noget for at stoppe mobning.

Ca. 60% af eleverne i 6-9 klasse svarede af lærerne en enkelt eller næsten aldrig gjorde noget for at stoppe mobning. (disse undersøgelser er taget over hele Danmark)

Ca. 65% af elverne sagde at lærerne ikke havde snakket med dem om mobning

 

 

Mine egne undersøgelser viser at lærerne fra 1 og 3 klasse viser at:

 

1 ud af 30 Har mobbet andre, uden selv at være blevet mobbet.

 

14 ud af 30 Er aldrig blevet mobbet, og har heller aldrig mobbet før.

 

6 ud af 30 Er blevet mobbet, og har mobbet andre.

 

9 ud af 30 Er blevet mobbet.

 

7 ud af de 15 som havde prøvet at blive mobbet sagde det til en voksen eller lærer.

 

3 ud af de 7 sagde at læren havde bedt vedkommet om at holde op.

 

 

 

Lærere mobber uden at vide det:

 

Nogle lærere mobber en eller flere af deres elever. Men måske ved lærerne ikke selv, at de udsætter deres elever for mobning.

Der er ikke ret mange lærere tilbage som lektor Blomme som udvælger sig et yndlingsoffer, som han ydmyger bevidst. Men der findes mange andre måder at mobbe elever på, som lærerne måske ikke umiddelbart tænker over.

Ingen kender det præcise omfang af problemet, men forældreorganisationen skole og samfund (fss) bliver ringet op af fortvivlede forældre, der spøger om hjælp.

Fss kan ikke sætte tal på, hvor mange der ringer. Det er også lige meget om man siger 20, 50 eller 100 henvendelser om året. De ser alligevel kun toppen af isbjerget, for mange forældre tør ikke gøre noget ved problemet i frygt for, at det skal gå ud over deres børn, så de får det endnu sværere.

 

Den mest udbredte form for lærermobning er, at læreren danner alliance med eleverne mod en bestemt elev i klassen .

Det går typisk ud over en svag eller urolig elev. Læreren ydmyger ikke direkte eleven, men lader det skinne igennem, at det hele var meget nemmere hvis han ikke gik i klassen. Problemet bliver selvfølgelig ikke mindre af at der er elever der er vanskelige og mobber personen videre.

 

Ingen at gå til:

 

Der er to forskellige lærermobber, der er  Læreren der tit holder med sine yndlingselever. Det er altid dem, han henvender sig til, mens han nedgøre de andre.

Det er også mobning fordi de andre elever vil føle sig uden for fællesskabet

Og så er der læren der ser til at børnene mobber hinanden. Når han ikke gør noget må det jo være at han syntes det er i orden, at jeg bliver mobbet, tænker offeret.

 

Læreren vogter regler:

 

Det behøver ikke være læreren som person, der er årsag til at eleverne følere at de bliver mobbet. Det kan lige så vel være den skolekultur, læreren skal agere i.

Hvis skolen er præget af en smal faglighed eller af mange regler, kan børnene let komme til at opfatte læreren som en reglvogter. Det er også årsagen til, at man ser en kolossal forskel på, hvor meget eleverne mobber hinanden. På  nogle skoler bliver 40% mobbet andre steder er det kun 10%, og det har ikke noget med skolens størrelse.

 

 

Eleverne mobber videre:

 

Når lærere mobber elever, mobber eleverne videre på hinanden og måske på en anden lærere. Man hører tit elever der har mobbet en vikar, så hun til sidst er gået grædende ud af klassen.

 

 

Mobning på Internettet og mobilen:

 

Hvilket sted er beder en Internettet hvis man vil mobbe, man kan sende sms beskeder anonymt, skrive e-maile til personer man ikke kan li, det kræver så også lige at personen man vil skrive til har en e-maile adresse.

Internettet bruges meget til mobning, især sms beskeder man kan skrive lige så tosset man vil uden at modtageren aner hvem der skriver, og ofte gratist. Der er ingen regler for mobning på nettet, bare smser og e-maile ikke indeholder trusler og pornografi af grov forstand.

 

Ydmyget af læreren

Christina Frausing Binau følte sig ydmyget af sin dansklærer. Nu er hun selv lærer

Af Henrik Stanek

 

Det begyndte, en dag klassen var på tur. Undervejs henvendte dansklæreren sig til teenageren. Hun sagde: »Det bliver vel nok spændende for dig, når skolebladet udkommer«.
»Jeg vidste ikke, hvad hun talte om. Men i skolebladet var der et brev med mit navn under. Brevet handlede om, at jeg var forelsket i min klasselærer, som var en yngre mand, der så godt ud«, fortæller Christina Frausing Binau.
Hun havde ikke skrevet det brev og har heller aldrig fundet ud af, hvem der stod bag.
»Min dansklærer vidste åbenbart, at brevet ville være med i bladet, så uanset om det var ægte eller ej, burde hun have sørget for, at det ikke blev trykt. Som voksen skulle hun have forudset, at det ville føre til problemer for mig«, siger Christina Frausing Binau. I dag er hun 27 år og er selv lærer, ansat på Jagtvejens Skole i København.
»Jeg kunne godt lide min klasselærer, for han var en god lærer. Men jeg var ikke forelsket i ham, og det var helt forfærdeligt pinligt for mig, at min dansklærer troede det. Jeg følte mig ydmyget af hende«, understreger Christina Frausing Binau.
Det blev ikke mindre pinligt af, at dansklæreren blev ved med at komme med antydninger, mens alle de andre i klassen hørte det.
»Jeg kan ikke huske, præcis hvad hun sagde, og hvor længe det stod på. Jeg kan bare huske, at hun flere gange kom med hentydninger i timerne, for eksempel hvis vi gennemgik en tekst om kærlighed«.
I et enkelt tilfælde var der også en anden lærer, der kommenterede »forelskelsen«. Det skete en dag, Christina Frausing Binau var ude at trille med sin nevø, der lå i barnevogn.
»Han spurgte, om det var min klasselærers baby. Det var et enkeltstående tilfælde og kommer vel ikke ind under definitionen på mobning. Men det var en ualmindelig grov og yderst upassende bemærkning fra en lærer til en elev, og på mig virkede det, som om lærerne havde rottet sig sammen. De burde kunne have regnet ud, at de var for grove. Som lærer kan jeg selv komme til at overskride en elevs grænser, men når man flere gange vader rundt i det samme, begynder det at ligne en bevidst handling«, siger Christina Frausing Binau, der aldrig konfronterede sin dansklærer med hendes fremfærd.
Hun lod som ingenting, og til sidst indstillede dansklæreren sine kommentarer.

Stan

Skældud føre til mobning:

Lærerne vil ikke have at eleverne mobber hinanden. Derfor virker det paradoksalt af lærerne skælder eleverne ud, i en grad at eleverne syntes det er voldsomt.

Det er dokumenteret at når børn bliver slået, slår de nogle andre. Når eleverne bliver slået af lærens stemme, gør det ondt på den enkelte elev, men også på de andre i klassen. I sådan et klima vil eleven slå videre. Han vil mobbe.

I skolen er skældud en helt normalt ting, der bliver skældt så meget ud at lærerne selv tror det er helt normalt.

Der bliver ikke stillet spørgsmål ved lærerens ret til at hæve og tale voldsomt til eleverne. 

Nogle lærer syntes sikkert at de skælder for meget ud. Men fordi det ikke er en tradition at tale om på lærerværelset kan den enkelte lærer let tro at hun er en dårlig lærer. Det giver nederlag for læreren.

 

Man kunne godt tro at det er befriende at  lade sin vrede bryde ud. Men lærerne har ikke valgt deres job for at kunne skælde ud.

Læreren får det dårligt over at have gjort et barn ondt. Samtidig ved hun at kollegerne har hørt det, og hvad tænker de mon ikke. Men ingen siger noget, fordi det for smertefuldt for lærerne at tale om de skader de forvolder eleverne. 

 

Sig det almindeligt:

 

Børn føler ofte at skælduden er uretfærdigt. Det skyldes, at de voksne ofte misforstår deres hensigter og måske river de dem ud af en god leg.

Man vil undgå megen af skælduden, hvis de voksne først spørger børnene, hvorfor de gør som de gør.

Og så skal de undgå at skælde børn ud, som de ikke har et nært forhold til. Jo tættere et forhold barnet har til lærerne, desto mindre rystet bliver barnet af at få skældud. Og så er det vigtigt at læreren forklare barnet at han ikke er gal og vred mere. På den måde gør læreren det tydeligt at det er slut nu.

Uanset om børn er fire, otte, eller tolv år, så er de enige om at skældud er det værste de kan komme ud for. Værst er det at blive skældt ud, mens andre hører på det. Dernæst er børnene enige om at de voksne bare kan sige det almindeligt.

Det er så enkelt så enkelt. Børn vil gerne gave at vide, hvad de må, og hvad de ikke må, men de voksne behøver ikke skælde ud. F. eks. er det næsten altid forbudt at løbe på gangene i skolen, selvom det er et knaldgodt sted at løbe. Men hvorfor skælde ud, når det sker? Hvorfor ikke bare bringe det op til et møde med forældrene, børnene gør som realt alt hvad forældrene siger.

 

Skældud virker ikke:

 

En skotsk undersøgelse viser, at næsten alle lærere skælder ud. Men de færreste tror, det hjælper. Alligevel betragtes skældud som en selvfølge – også i danske skoler.

Man ville aldrig tillade, at lærere underviste på en bestemt måde i matematik, hvis kun otte procent  af dem troede på metoden. Men fordi lærere ikke arbejder med skældud, reagerer de i for høj grad ud fra det, de selv er opdraget med. De kommer til et ligne deres egne lærere, fordi de ikke ser kritisk på skældud.

 

 

Afslutning

 

Jeg har læst en masse, og jeg har lært en masse. Jeg har lært om. Hvem der mobber, hvem der bliver mobbet, hvor der er mobning, hvad lærerne gør ved mobning. Jeg har lært at lærerne også mobber uden selv at vide

 

 

 

 

Kilder

 

· Folkeskolen.dk

· Uvm.dk/pub/1999/mobning

· vejlby-skole.dk

· Lise Andersen: At mobbe  (Bog)

· 1 klasse og 3b Hobro Nordre Skole

 

 

 

Tak til:

Tak til 1 klasse og 3b klasse og deres lære for at måtte komme med nogle spørgeskemaer.

Og tak fordi de ville besvare dem.

 

 

David  9.a

 

 

 

 

 

 

Retur til elevarbejder

  

   

  

Denne rapport er ikke lavet som en web-side.

Lærer har kopieret rapporten uden hensyntagen til illustrationer m.m.