Fedme - projektopgave

Tilbage

web: /-ek

Indledning

Vi har valgt at skrive om fedme, da det er ved at udvikle sig til en global epidemi. Det er en folkesygdom, som efterhånden fylder meget i vores hverdag. De fleste tænker ikke over det alvorlige ved at spise chokolade og andet godt. De indtager det bare, som er det en nødvendighed. Det er oppe i alle medierne. De fleste ugeblade har vedlagt opskrifter på et sundt liv og et godt helbred. Der er kommet meget fokus på fedme, fordi det udvikler sig så voldsomt. Det går forrygende stærkt, og inden vi får set os om, vil gennemsnitsvægten ligge i den farlige ende af vægtskalaen.

Vi finder emnet utrolig spændende og interessant. Den egentlige grund til at vi har valgt at skrive om lige præcis fedme er, at det er noget vi er begyndt at tænke mere over, eftersom det er fuldstændig umuligt at undgå.

Problemstilling

• Hvad er fedme?

• Hvorfor bliver man fed?

• Er fedmen en sygdom?

• Hvor er fedmen mest udbredt?

• Rammer fedmen bestemte socialgrupper?

• Hvordan så man på fedmen før i tiden?

• Hvordan ser samfundet på de overvægtige?

• Hvem kan man give skylden? (firmaer, McDonald’s eller lign.)

• Hvad kan der gøres for at stoppe fedmen?

Definition af fedme

Fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en persons BMI (Body Mass Index), som er et tal der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9, er man moderat overvægtig, hvis tallet er højere end 30 er man fed. Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i et sådant omfang, at det har konsekvenser for helbredet og livskvaliteten. Det er betegnelsen for en unormal og usund ophobning af fedt i kroppens fedtceller. Fedme er på trods af nutidens adgang til bedre og mere varierede fødevarer ved at udvikle sig til en verdens-epidemi. Ifølge WHO (World Health Organization) er overvægt og svær overvægt en stærkt stigende trussel mod folkesundheden som helhed. Forekomsten af overvægt er i større vækst end AIDS og sult.

Desuden underdeles fedme i følgende 3 kategorier:

Fedt er en del af kroppens byggesten. Man kan absolut ikke undvære fedtet, men vi skal bare ikke have for meget af det. Både overvægt og undervægt kan være livstruende. Derfor er det vigtigt, at man spiser det rigtige, så man hverken får for meget eller for lidt fedt.

Grunden til overvægt

op på niveau med kostens indhold af energi og fedt. Men nogle få kalorier for meget per dag kan gennem længere tid medføre permanent overvægt og fedme. Det er en balance, som ikke alene kan styres ved viljens kraft.

Man kan være arveligt anlagt til at blive overvægtig, og man har større risiko for at blive overvægtig, hvis der er overvægt i familien. F.eks. får tykke forældre oftere tykke børn. Det skyldes både gener og miljøpåvirkninger. Den genetiske disposition til overvægt kommer til udtryk ved dårlig appetitregulering, lavere energiomsætning, blandt andet lavere hvilestofskifte, samt dårligere evne til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for. Imidlertid er den enkeltes livsstil altafgørende for, om man udvikler overvægt eller fedme. I nogle få tilfælde kan man blive overvægtig som følge af, at man bliver behandlet for andre sygdomme med visse medikamenter.

Overvægten udvikler sig kun, hvis man bevæger sig for lidt kombineret med, at man spiser for meget. Det er især en fed energitæt kost, med lavt indhold af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, rig på sukkersødede drikkevarer samt et uregelmæssigt måltidsmønster, der er skyld i overvægt.

Flere og flere børn og unge bliver overvægtige

Der er mange årsager til, at flere og flere børn og unge bliver tykke. Det voksende antal af overvægtige hænger først og fremmest sammen med, at der er sket en ændring i børn og unges livsstil, som i dag omfatter alt for lidt motion og for meget sukker. Børn og unge bevæger sig i dag mindre end tidligere, da de tilbringer en stor del af fritiden foran tv, video og computer. Usund kost spiller også en væsentlig rolle. Både piger og drenge spiser mere slik og drikker mere sodavand end for bare fem år siden. Undersøgelser fra år 2000 og 2001 viser at for mange skolebørn ikke får regelmæssig morgenmad eller frokost, og en tredjedel af drengene og en fjerdedel af pigerne spiser kun grøntsager en til to gange om ugen.

Hovedårsagerne til overvægt og fedme er altså:

• Manglende motion

• Fed og sukkerrig kost

• For få måltider

Sygdom eller ej

Der er forskellige holdninger til, om fedme er en sygdom i sig selv, om den er et symptom på eller en følgevirkning af andre sygdomme. Men den er i sig selv en uafhængig risikofaktor for udviklingen af en række forskellige sygdomme samt øget dødelighed. Man kan sagtens få stillet diagnosen, fedme, men hvis man dør af overvægt, vil det ikke stå på dødsattesten. I stedet vil der stå hjertesvigt, blodprop, kræft eller en anden form for følgesygdom, som højst sandsynlig er kommet pga. fedmen.

Mange overvægtige lider af madmisbrug. Det er et udtryk for mangel på penge, viden og selvdisciplin. De fede vil typisk gerne holde op med at være fede, men de mangler de nødvendige ressourcer til at lægge deres livsstil om. Ligesom narkomaner har de et vanebetinget misbrug af noget, som de ved, gør dem skade, men som de alligevel ikke kan holde op med at indtage. Wienerbrød, kager, slik, sodavand og flæskesteg gør ikke skade, når det indtages i begrænsede mængder, men når disse såkaldte fødevarer indtages i større omfang, fører det til sygdom og fedme. Madmisbrugerer dulmer deres samvittighed ved at gå efter de såkaldte fedtfattige produkter, men problemet er bare, at de stadig indtager meget mere end nødvendigt. De spiser ikke på grund af sult, men fordi de er blevet afhængige af mad, eller de spiser af følelsesmæssige grunde. En madmisbruger kan til morgenmad finde på at spise en kop majs med margarine, to-tre spejlæg med bacon, pølse eller paté. Sådan en portion kan hurtigt komme til at indeholde 800-1000 kalorier. Hvilket er halvdelen af det antal kalorier, som man skal have om dagen. Mange af kalorierne stammer fra fedt med mættede fedtsyre. På den måde indtager madmisbrugerne alt for store mængder fed mad, så det i den sidste ende kan blive livstruende.

Hos overvægtige voksne forekommer flere sygdomme og problemer langt oftere end hos normalvægtige - så som:

• For tidlig død

• Sukkersyge

• Hjertekarsygdomme

• For højt blodtryk

• Slidgigt eller lændesmerter

• Hormon- og menstruationsforstyrrelser

• Barnløshed hos kvinder

• Visse kræftformer f.eks. brystkræft, livmoderhalskræft, tyktarmskræft, nyrekræft og kræft i rygsøjlen

• Galdesten

• Urinsyre

• Lunge- og åndedrætsproblemer

• Risici ved narkose/operation

• Psykosociale problemer

• Blodpropper f.eks. i hjernen

USA – en fed nation

Fedmen er klart mest udbredt i USA. Der ligger næsten en burgerbar eller pølsevogn på hvert gadehjørne, og da amerikanerne er blevet så dovne, er det nemmere for dem at smutte ned efter noget hurtigt men fed fastfood. Det gør deres måltider meget nemmere, men det store problem er bare, at fastfooden mangler alle de nødvendige stoffer, som kroppen har brug for. Dvs. man kan spise en burger og blive sulten igen en time efter, hvorimod hvis man giver sig god tid til at lave et sundt måltid mad, så vil der højst sandsynligt gå op til flere timer, før man igen bliver sulten.

De sociale grupper

I vor tid og vor del af verden, er problemet imidlertid ikke, at vi får for lidt at spise, men derimod at vi får for meget og for dårlig mad. Den forskel, der er mellem rige og fattige giver sig ikke udtryk ved, at de rige er fede, og de fattige er tynde, men omvendt, ved at de rige er slanke, og de fattige er fede. Årsagen er, at det kræver tid, penge, viden og selvdisciplin at indkøbe og tilberede den rigtige kost, mens det kræver mindre tid, penge og viden at købe det, som serveres i den nærmeste fastfood kæde eller at varme et par pølser fra et supermarked. I mange af de velstillede lande findes overvægtige nu ofte i de socialt dårligste befolkningsgrupper. Det kan skyldes at der i mange socialt belastede miljøer ikke findes en fast mad- og spisekultur, så disse grupper hyppigere spiser fastfood eller andre fødevarer, som er billige og fedende med dårligt næringsindhold. De sociale forholds betydning afspejler sig tydeligst i fedmeforekomsten hos kvinder. Men sammenhængen mellem fedme og socialt klasser er i øvrigt ikke fuldt ud klarlagt.

De fattige lande

I de fattige lande er det kun de rige, som har råd til rigelige mængder af mad. At spise godt og at være overvægtigt bliver derfor anset for at være et statussymbol i disse lande, og overvægten vises frem med glæde. De fattige er derimod ofte tynde, fordi de ikke har råd til at købe mad – ordentlig mad eller mad nok. De lever af en mager kost, bestående af ris eller kornprodukter og har ikke mulighed for at få fisk, kød eller mejeriprodukter, ligesom de sjældent har mulighed for at få frugt og grøntsager. I samfund med overflod vækker overvægt derimod ofte afsky, i hvert fald hvis det drejer som en person, man ikke kender eller som ikke har social/økonomisk prestige.

Fedme før i tiden

Samfundets syn på overvægtige

Mange fede mennesker har store psykiske problemer, fordi de føler sig udenfor, ensomme og anderledes. De føler ikke, de passer ind i et samfund, hvor den ideelle krop bliver sat af åle tynde modeller, der ofte ligner omvandrende, udhungrende lig. Så mange fede kan ikke overkomme det at gå på slankekur og lever et liv fanget i en kæmpe krop, der stjæler en masse muligheder fra dem. De fleste, der er fede har prøvet et utal af slankemidler, der får personen til at tabe sig, men ofte kun for en periode. De fleste kure er sultekurer, så når de fede har fuldført kuren, i måske en måned, begynder de at spise som før og tager det hele på igen og i mange tilfælde mere. Dette giver store ar på sjælen, det sårer de fede og får troen på, at de kan tabe sig til at falde endnu længere væk. De opgiver at ”blive som andre”, og spiser i smug, fordi de synes, det er pinligt at spise foran andre. Derfor bliver mange af de overvægtige i deres hjem, og bevæger sig kun udenfor i løst og slasket tøj, for at skjule deres store krop. De får det dårligt med at være sammen med normalvægtige, for de ved, at der bliver set ned på dem.

Samfundet behandler ofte ikke fede mennesker særlig godt, fordi de koster mange penge i afgifter og adskiller sig fra den normale dansker. Regeringen giver ikke ekstra penge til sygehuset til behandling af de overvægtige mennesker. Dette gør, at meget få af de overvægtige kan blive behandlet ordentligt og få den optimale vejledning. Mange mennesker ser ned på folk, der er overvægtige, selvom næsten hver anden dansker er overvægtig. Vi bliver i hverdagen bombarderet med reklamer for den lækreste slik og chokolade, der gør os fede og usunde. Samtidig er der diverse slankekure og diæter, som ofte ikke er særlig sunde. De hjælper for det meste i starten, men når den fede har gennemført kuren, tager de det hele på igen. Dette er ikke rart for de overvægtige, men for samfundet er det en god forretning, for slankekurene er dyre og virker ikke i længden. Derfor bliver ubrugelige slankekure ikke forbudt eller mærket.

Fede spreder skønhed

Når man ser to personer sammen, og den ene vejer 120 kg. og den anden 90 kg., så vil den sidstnævnte, se ud som om han er slank. De overvægtige fungerer som kontrastpersoner, og de er derved – indirekte – med til at sprede skønhed overalt hvor de kommer. I filmindustrien udnyttes denne effekt, når man skal fremhæve den fysiske skønhed og moralske idealitet af én person i forhold til andre. Dette gøres ved at sikre, at det menneske, som denne skuespiller agerer sammen med, ikke må være fysisk kønnere end ham eller hende. Og det sikre man er tilfældet, ved – helt bevidst – at udvælge medspillere med dårligere udseende end hovedpersonen.

Holdningen til de overvægtige er altså dobbelt. På den ene side synes mennesker i almindelighed, at de er grimme og tillægger dem en række negative egenskaber. På den anden side kan man ikke undvære dem, både pga. deres antal, og fordi de – indirekte – er med til at kaste glans over andre.

Fede mennesker ved selv, at de spiller denne rolle, men det er ikke pænt at snakke højt om det, for vi lever jo i en tid, hvor det anses for at være moralsk forkert at diskriminere mennesker pga. deres race, alder, udseende osv. Diskriminationen foregår imidlertid helt automatisk og uantastet ganske uanset disse forbud, men ingen bryder sig om at snakke om den.

Følelsen af at være fed

Det må også være svært at være fed, for hvor end du er, vil du blive mødt med forfærdede, anklagende blikke, der prøver at sige, at man skal tage sig sammen og tabe sig. Fede mennesker bliver også ofte set som dovne mennesker, der ikke gider gøre noget for deres helbred, men det hjælper ikke, dem der er fede, for de føler sig endnu mere anderledes og udenfor og prøver derfor ofte at spise deres følelser væk.

Negative læger

På baggrund af spørgeskemaer kan man se at mange negative attituder mod tykke mennesker fremgår blandt læger, sygeplejersker, diætister og medicinstuderende. Disse attituder lyder i store træk på, at fede mennesker mangler selvkontrol, er dovne, deres fedme skyldes karakterbrist og deres fiasko til at tabe vægt skyldes kun uføjelighed. Negative attituder hos læger kan få fede mennesker til at undgå at søge lægehjælp. Det har nok noget at gøre med, at de vil få af vide, at de skal tabe sig, eller fordi de simpelthen er bange for at blive sårede af deres egen læge.

Man har undersøgt anti-fedme fordomme blandt sundhedspersonale, og der afsløres at underforståede fordomme om fedme er meget udbredte, selv blandt de, som har specialiseret sig på området. Det viser at de samfundsmæssige anti-fedme fordomme er så udbredte, at selv de, der ønsker at undgå fordomme har dem, men bare ikke er bevidste om dem.

Næsten alle ser ned på de overvægtige. Ingen har lyst til at komme i kontakt med dem, og de bliver regnet for mindre kloge, beskidte, dovne, trælse og sjuskede mennesker, selvom mange af dem faktisk er intelligente og rare mennesker. Men de fede mennesker accepterer samfundets vurdering af, at en ikke-perfekt krop repræsenterer en ikke-perfekt person.

Fedmeepidemi i Danmark

Den vestlige verdens fedmeepidemi har ramt Danmark. I de seneste ti år er der blevet 100.000 flere danskere, der lider af fedme, så ikke færre end 350.000 voksne danskere nu får den kedelige diagnose. Udviklingen afsløres i en rapport fra Dansk Selskab for Adipositas Forskning og konkluderer klokkeklart, at fedme i Danmark er ved at være en alvorlig trussel mod folkesundheden.

Omkring 90.000 voksne danskere er så svært fede, at de kræver behandling i sundhedssystemet. Den største stigning i antallet af fede findes blandt unge mennesker. Prisen i kroner og øre for den danske overvægt og fedme skønnes til at være mere end 5 milliarder kroner.

De skyldige

Fedme er til en vis grad arvelig, men det er svært at smide skylden over på forældrene til tykkebørn pga. generne. Men hvis man har set sine forældre sidde i sofaen og spise chips i stedet for at løbe rundt og spise gulerødder, er der større sand-synlighed for, at man selv følger det samme mønster.

Den voldsomme vækst i antallet af overvægtige mennesker i Danmark gennem de sidste 50 år skyldes ændringer i samfundet, der har ændret vores livsstil, specielt vores kost- og motionsvaner. Mad er blevet billigt, og især fed mad er billigt. De fleste mennesker i dagens Danmark har desuden stillesiddende jobs, og i fritiden sørger biler og offentlig transport for, at det heller ikke er nødvendigt at bevæge sig. Behovet for aktivitet og spænding dækkes i høj grad af tv, video, computerspil og Internet. De sociale kontakter kan også plejes, uden at man behøver at bevæge sig ud i verden. Telefoner, mobiltelefoner, e-mails og chat-rooms på Internettet kan dække disse behov. Alt i alt er det muligt at leve hele livet uden at bevæge sig ret meget.

Før den komplicerede tekniks tid var børn også mere aktive. De løb rundt og legede, spillede fodbold og en masse andet. Men nu har tv, computere, mobiltelefoner og så meget andet overtaget det meste. Børn synes ikke længere at tagfat og andre fysiks aktive lege er sjove, de mener det var noget farfar legede, dengang han var barn, og det er jo ikke spændende mere. I stedet sætter de sig ind foran computeren og spiller et spil eller smider sig i sengen foran fjernsynet, mens de spiser en færdiglavet pizza nede fra købmanden. Deres fritid er booket med alt muligt, men motion og sund kost indgår alt for lidt.

McDonald’s

Restauranterne er åbne det meste af døgnet, og derfor er det nemt for folk at køre ind omkring og få en hurtig og billig burger. De behøver ikke engang at finde en parkeringsplads, for McDonald’s har nemlig en Drive In, hvor man bare kan køre igennem og får sin mad udleveret. På den måde kan travle forretningsfolk få en hurtig middag med på vejen.

McDonald’s fedeste burger er Big Tasty. Burgeren består af en sesambolle med en ekstra stor bøf lavet af 100 % rent oksekød, tre skiver emmenthalerost, sprød icebergsalat, tomater og løg. Burgerens karakteristiske grillsmag stammer fra den specielle Big Tasty sauce.

Ernæringsskema over Big Tasty:

Men McDonald’s har ikke kun burgere og pommes frites at tilbyde. De har også lavet salater, for at lokke flere og flere mennesker til deres restauranter. Når man spiser en salat, er det jo næsten umuligt at få dårlig samvittighed, men McDonald’s salater er bare ikke helt så fedtfattige, som folk tror. F.eks. indeholder en Crispy Chicken Bacon Ranch Salad i alt 19,9 gram fedt.

Men McDonald’s er ikke den eneste fastfoodkæde. Der findes utallige restauranter rundt omkring i verdenen, som også er skyld i, at mange mennesker bliver overvægtige. De bruger popstjerner og legetøj til børn for at tiltrække folks opmærksomhed, og få dem til at komme i deres restauranter. På grund af den billige og lækre mad får de hver dag flere og flere kunder, som selv bliver federe og federe. Restauratørerne vil selvfølgelig mene, at det er folks egen skyld, at de bliver ved med at spise sig mæt i fastfood, men de fleste overvægtige giver restauranterne skylden for deres enorme overvægt.

Stop fedmen

Det paradoksale er, at de færreste bryder sig om at være for tykke. De fleste stræber efter det slanke look, og dermed er der skabt grobund for et utal af slankekure. Kure som i bedste fald resulterer i et vægttab på nogle få kilo, men ligeså ofte er helt virkningsløse. Man kan tabe sig på mange forskellige måder. I bund og grund handler det blot om i en periode at forbruge flere kalorier end man indtager. For mange ligger den største opgave ikke i at tabe sig, men i at holde vægten efter en slankekur.

Motion

Hvis man har behov for at tabe sig, skal man først og fremmest have fokus på at bevæge sig mere i hverdagen. Tage trappen i stedet for elevatoren, tage cyklen i stedet for bilen osv. Motion forbrænder kalorier og forbedrer appetitreguleringen. Derudover vil ens stofskifte stige, når man får større muskler. Man taber sig ikke rigtigt af at dyrke motion, men det er et effektivt værn mod at tage på, og man kan tillade sig at spise mere, hvis man hver dag er fysisk aktiv.

Diæt

Ønsker man at tabe sig, bør man også få tjekket sine spisevaner. God slankekost handler om at skære ned på fedtet og spise flere kulhydrater og protein. Mange grønsager og frugt mætter fantastisk godt og gør det svært at komme til at spise for mange kalorier.

Et alternativ er såkaldte lav-kalorie-diæter baseret på næringspulvere. De anvendes som måltidserstatning, helt eller delvis. Erstatter de alle måltider skal de mindst indeholde 3.500 kJ om dagen (800 kcal).

Medicin

Hvis motion og diæt ikke er tilstrækkeligt, og man er så overvægtig, at det kan være helbredstruende, det vil sige et BMI på over 30, kan behandling med medicin komme på tale. Man mangler erfaring med langtidsvirkninger af disse lægemidler, derfor bør de kun bruges som led i et behandlingsprogram, der også indbefatter diæt, motion og vilje til at ændre livsstil. Der findes to former for lægemidler til vægttab:

Lægemidler med appetithæmmende virkning

Disse virker ved at mæthedsfølelsen øges af at appetithæmmende midler og derved gør det lettere at overholde en diæt. Nogle appetithæmmende midler øger også forbrændingen, som forstærker den appetithæmmende virkning.

Lægemidler der hæmmer fedtoptagelsen i tarmen

En anden type lægemiddel hæmmer fedtoptagelsen fra tarmen. Det virker kun i tarmen og har derfor ikke de typiske bivirkninger, som ses ved appetitdæmpende midler.

Slankepiller

I jagten på den perfekte slankekur er medicinalfirmaerne nu for alvor kommet på banen. I løbet af de seneste år har de udviklet slankepiller, som er videnskabeligt afprøvede, og som har en dokumenteret effekt. Pillerne bygger på den nyeste viden om vores stofskifte og om det kompliceret samspil af hormoner og signalstoffer, der styrer både vores appetit og vores følelse af mæthed. Salget af slankepiller går forrygende, og især kvinder er stofbrugere af dem, deres forbrug er op til fem gange større end mændenes. Mange ernæringsforskere ser med stor skepsis på pille løsningen. Dels fordi de er betænkelige ved bivirkninger og langtidsvirkningen af slankepillerne, dels fordi de mener, at vi kunne opnå lige så gode resultater ved at ændre kosten og dyrke mere motion. Men kostvaner er meget indgroede. De ændrer sig, men det går meget langsomt. Det kan f.eks. tage årtier at lære en hel befolkning at skære ned på mængden af fedt, og derfor er det fristende, også for eksperterne, at pege på de medicinske løsninger, som giver meget hurtige resultater.

Selve indgrebet

Selve indgrebet foregår på den måde, at kirurgen indopererer et silikonebånd om den øverste del af mavesækken, så man ligesom får lavet en lille pose i den øverste del af mavesækken. Båndet er med en slange forbundet til en kapsel, så lægerne efterfølgende kan regulere båndets størrelse ved at sprøjte saltvand ind i det. Når båndet udvider sig, strammer det til om mavesækken, og man kan ikke spise mere end nogle mundfulde pr. måltid. Til gengæld skal man spise seks gange om dagen.

Efter indgrebet

Selve operationen foregår via kikkertmetode, så kirurgen opererer gennem såkaldte porte i gennem maven. Efter operationen skal patienten løbende til kontrol, ligesom behandlingen følges op hos en diætist. To-tre gange efter operationen bliver båndet strammet. Båndet holder i princippet resten af livet. Det kan gå i stykker og må udskiftes. Men erfaringen fortæller, at patienter, der får opereret båndet ud igen får appetitten igen og hurtigt tager på i vægt. Patienten er også tvunget til at tage en masse forskellige vitaminpiller, fordi vedkomnes mavesæk nu er så lille, at den ikke kan rumme så meget mad, og derfor er det umuligt at få alle de vigtige vitaminer, som kroppen normalt får igennem mad ved almindelige, sunde måltider.

Operationer i verden

Sidste år blev der foretaget 140.640 operationer i hele verden. Det er en stigning på 36 % i forhold til året inden og næsten en firedobling i løbet af fire år. I år ventes tallet at ende i omegnen af 160.000. En talskvinde for ASBS (American Society for Bariatric Surgery) oplyser, at USA menes at stå for omkring 94 % af tallet.

Madmisbrug

Udsigterne til at udrydde madmisbrugen er dårlige, og spørgsmålet er, om der overhovedet er interesse i at gøre det. Sundhedsmyndighederne i Danmark og andre lande arbejder ganske vist ihærdigt på at oplyse mennesker om hvad sund ernæring er, og hvordan man holder sin vægt på det korrekte niveau gennem motion osv. Der er heller ikke mangel på slankeopskrifter i ugebladene. Men udbredelsen af den fysisk passive livsstil, som computere, biler og andre velfærdsgoder gør mulig, er med til at gøre bekæmpelsen af fedme epidemien vanskelig.

Den bedste måde at stoppe fedmen på

Konklusion

Kildefortegnelse