Læserbreve om krigen i Irak, 9. klasse |
Krigen burde stoppes
Efter min mening kan det ikke passe at man skal sende en hær ind efter en mand. Det kan ikke passe at det igen er civilbefolkningen der skal bøde. Det kan ikke passe at krig er den eneste løsning på problemet. Våben inspektørerne var stadig optimistiske og de havde da heller ikke været der særlig i lang tid. Hvis de skal finde noget skal de kontrollere i en årrække og ikke bare til at Bush synes at han vil lave en magtdemonstration der går uden om FN og verdenssamfundet. Jeg synes ikke
at FN og den europæiske union er meget værd hvis de ikke tør gå mod
USA. Det de er lavet til er jo netop at handle i situationer som denne
og forene nationerne til en fælles magt mod en fælles trussel. Lord Goofy Krig eller ikke?! Jeg ved ikke rigtig hvad jeg syntes, for ja, altså jeg syntes nok ikke at der skal være nogen krig, fordi der altid er så mange der dør. Og så skal det jo heller ikke gå ud over civilbefolkningen. Men på den anden side, hvis vi ikke lavede krig og ikke foretog os andet end at diskutere problemet, så ville Saddam Hussein bare blive endnu stærkere og lave flere våben. Det bedste ville være, hvis vi kunne finde en helt anden løsning. AP Jeg ved ikke helt
hvad jeg mener
om krigen. Det er en skam, at så mange mennesker skal slås ihjel, for
at på ram på Saddam Hussein. Virkelig. Men hvis der ingen anden måde
er, er det vel en nødvendighed. Saddam har i mange år behandlet folket
i Iran uretfærdigt, og brugt penge på sig selv i stedet for dem, så
det må være på tide, at han forsvinder fra jordens overflade!! Og
disse massevåben, man mener at han har, kan han jo også bare bruge på
USA, eller andre lande, så jeg kan nok godt forstå Bush’s handling!
Men stadig synes jeg, at det uretfærdigt for civilbefolkningen. CB Mening om krig Krigen, skal altid gå ud over dem der er uskyldige. Bare fordi der er en, der har gjort den anden fortræd, skal det gå ud over dem, der ikke har noget med det at gøre. Hvorfor kan der ikke bare være fred?
Men på den
anden side, kan jeg godt forstå George Bush. At han vil nå at angribe
dem, før Irak angriber Amerika. Fordi man har jo også hørt at Saddam
Hussein har en del masseødelæggelsesvåben. Så USA, syntes jeg, har været
hurtige. CJ HVORFOR KRIG? Ja, hvorfor
krig? Vi lever i år 2003! Krig går udover de civile, bare på grund af
Bush og Hussein. Vi lever jo i år 2003, da er det vel meningen at vi
kan få lov til at leve i fred? Men nej, sådan er det ikke nu , nu er
det krig nede i Irak, måske den dag, om nogle milliarder år da vores
planet vil eksplodere kan det blive fred? Det er vel ikke meningen at vi
skal leve i en forfærdelig verden med bare krig og atter krig? Nu tænker
jeg jo på de der bor nede i U- landene, det er jo der, der er mest krig
og uenighed. Det er jo ikke meningen at leve i en sådan verden! C.M
Irak for eller imod Til spørgsmålet i uge 12, om hvad jeg mener om krigen i Irak, må jeg svare at jeg både er for og imod. Jeg er for, fordi jeg mener det ville være sundt for landet med nyt styrer, men er også imod, fordi jeg er bange for at krigen ikke går ud over Hussein. Men civil befolkning, og det ville jo ikke gavne, eller for den sags skyld gøre situationen bedre i Irak. E.P. Irak-krig Jeg mener krigen i Irak burde stoppe øjeblikkelig. Jeg afskyr USA’s måde på egen hånd at spille politimester her i verden uden selv at skulle forholde sig til noget som helst. Det ses tydeligt ved, at man uden om en FN godtagelse angriber et land og krænker dets suverænitet. Det er samtidig et problem, at folk efterhånden får opfattelsen af at krig bare er legitimt og en naturlig konfliktløser. Jeg er uforstående overfor måden USA håndterer sagen på. Den er meget ansvarsløs. Der er ingen tvivl om hvem der vinder den militære kamp mellem USA og Irak, men der er tvivl om hvorvidt USA er i stand til at sikre det vigtigste i denne konflikt, nemlig freden. Det lader ikke til at USA har gjort sig store overvejelser om en genopbygning af landet efter at det er blevet ødelagt. USA optræder ansvarsløst ved ikke at sikre freden efter krigen, og hvad der skal ske med Irak før kampene overhoved går i gang. I øvrigt er USA økonomisk ikke selv i stand til at sikre freden og genopbygge landet. Det er problematisk at krig er blevet mere og mere legitimt den dag i dag. USA’s krig i Irak, og måde selv at bestemme hvad man må, kunne lige såvel afspejles i konflikten mellem israelerne og palæstinenserne og give Israels premierminister Ariel Sharon retten til en gang for alle at få slået palæstinenserne. Men det er der ingen der er interesseret i, derfor er det problematisk at et land bare kan tillade sig at agere som man vil. Begrundelserne for krigen i Irak kan jeg heller ikke se. Er det en afvæbning? Hvis ja, hvor er så de kemiske og biologiske våben der bliver omtalt. Højst sandsynligt eksisterer de ikke! Der er mange alternativer til denne krig. Ønsker man en kontrol med landets våbenproduktion må man have inspektører der over lange perioder, måske flere år kontrollere landet. Er det hovedsagligt Saddam Hussein man vil vælte, på grund af hans udemokratiske styre må man på anden måde vælte ham end ved at invadere hele landet. Man må støtte en opstand i landet. Det er før sket, hvor USA bare trak støtten tilbage og oprøret blev brutalt slået ned. JKS Krig
er noget lort Jeg synes at krigen ikke skulle have været en realitet og jeg mener at George Bush skulle have givet Hans Blixs våbeninspektører mere tid til at finde frem til de forbudte våben, som nu bliver brugt mod bl.a. Kuwait og også landtropperne der kæmper mod Saddams soldater. Jeg tror at en af grundende til at USA vælger at gå i krig lige netop nu er, at George Bush vil prøve på den måde at vinde valget. Hvis det vil lykkes at ”fjerne Saddam” fra magten tror jeg at man bare vil få en anden af hans slags på magten i Irak, og det gør jo ikke situationen bedre. En anden grund til at USA går i krig kunne være, at det ville sænke benzinpriserne i USA. Det hele ville have været bedre hvis FN havde stemt ja til krigen. Jeg fatter ikke hvorfor den danske regering sender en oldnordisk korvet, og en endnu ældre ubåd derned, for de vil jo ikke udgøre det store krigsmæssigt. Jeg synes også at måden det bliver gjort på, med det meget lille flertal i folketinget, er forkert. Jeg synes faktisk at en krig skulle omfatte hele nationen og ikke kun folketingsmedlemmerne MG Min
mening om krig! Krig er åndsvagt. Hvorfor kan folk ikke bare snakke sig igennem deres problemer?! Det er latterligt af Bush at han bomber Irak, han skulle hellere gå direkte til Saddam, det er jo ikke det Irakiske folks skyld at han er et dumt svin. Det er urimeligt at de lande der har bestemt at holde med USA eller Irak skal gå rundt og være bange hele tiden. Bange for at blive bombet og bange for at vi på grund af politikernes mening bliver blandet ind i krigen. Jeg syntes at der skulle have været et valg i Danmark om vi skulle sende vores soldater i krig. For så havde de helt klart fået nej. Det er dårligt at de tager beslutninger som de ved at næsten hele landet er imod, de opfatter overhovedet ikke hvor utilfreds Danmark og resten af verden er. De tager ikke hensyn til demonstrationerne. Verden er uretfærdig og latterlig! NN Min mening om Irak krigen: Jeg syntes det er okay at Danmark deltager i krigen, selvom der selvfølgelig er en vis risiko for Danmark med hensyn til terrorisme osv. Jeg håber virkelig at Saddam Hussein kommer væk, ud af Irak, så Irak kan leve som et frit land. Jeg syntes ikke det kan være rigtigt, at så mange mennesker skal lide på grund af en mand! Jeg går personligt ikke ind for krig, men som det ser ud nu, syntes jeg ikke rigtigt der er nogen anden udvej. Egentlig syntes jeg også, at det var på tide, der blev gjort noget!!! -MH Krigen Seriøst synes jeg at det er én stor omgang ”se-hvad-jeg-kan” fra Bushs side. Okay, måske er der en terror trussel fordi Saddam har masseødelæggelsesvåben, men måske har Tyskland, Rusland, Kina ja endda USA kan da sagtens ha dem også, uden at resten af verden ved det. Jeg fatter hvad det er der får folk til at synes det er i orden at bombe til højre og venstre og så håbe på at de rammer ham og at Saddam er så dum at han bliver i Bagdad.
Jeg kan slet ikke forholde mig til krigen; jeg vil ikke forholde mig til krigen. Jeg synes det er noget der er så umenneskeligt at jeg ikke kan sætte mig ind i deres tanke gang. Jeg skammer mig på en måde over at Danmark støtter den. Det er næsten sygt. Selvfølgelig er det beskyttende at vide at vi er venner med USA, det er jo åbenbart frygtelig usundt ikke at være det, Men alligevel…
En anden ting jeg heller ikke forstår er, at Danmarks befolkning gør så meget for at udsende signaler om at krig og ufred er forkert. Men så ser børn at Bush bomber Bagdad, for at komme én mand til livs… én sølle mand. Hvilke signaler sender det? – I hvert fald ikke at krig ikke er okay. Jeg skammer mig over at leve i et land der støtter en krig der allerede har dræbt utallige uskyldige mennesker. Jeg krummer tæer når jeg som det første om morgenen hører om hvor mange bomber USA har sendt ind over Bagdad. Jeg skammer mig over at en mand af kød og blod udnytter den magt vi alle har, det at vi kan tage både vores eget og alle andre liv. Stop krigen! MajE Min mening om krigen Jeg vil ikke sige, jeg er for krigen, umiddelbart kan jeg ikke se nogen anden vej til at få Saddam Hussein fjernet som præsident for Irak. Det er svært at få øje på noget godt han har gjort for sit land. I stedet for at bruge pengene til noget som vil gavne det irakiske folk, bruger han dem på unødige militære formål og sin egen luksus. Jeg har set billeder af små kræftsyge børn, der ikke kunne få en operation, fordi Saddam havde brugt pengene på andre og mindre vigtige ting end at redde menneskeliv. Det er frygteligt at så mange mennesker skal lide, på grund af én egoistisk mand.
Der er mange der bebrejder Bush at han fører krig, men jeg kan godt forstå, han er bange for at Saddam skal angribe USA, hvilket han sandsynligvis havde gjort, hvis Bush havde ventet. Jeg synes bare det er tragisk at det skal gå ud over de civile, som ikke har gjort noget.
Jeg synes også det er godt, at Danmark deltager i krigen, selvom vi går uden om EF. Der er godt nok en vis risiko for terror i Danmark, og det kan da godt skræmme mig, men jeg synes ikke Saddam skal have lov til at lede Irak som han har gjort tidligere.
Jeg håber det bliver en kortvarig krig, så ikke alt for mange uskyldige mennesker skal dø. Når krigen er slut, håber jeg at man får et bedre styre i Irak, så befolkningen ikke længere behøver at være så fattige, som de er nu. M.N. Irak krigen Jeg er både for og imod krigen. På den ene side synes jeg at FN skulle have styret det fra starten og at deres sikkerhedsinspektører skulle have haft mere tid til deres undersøgelser. For verden lever stadig i usikkerheden om Saddam har masseødelæggelsesvåben.
På den anden side er jeg også for krigen, hvis de får ram på Saddam. Jeg mener at det ville være det bedste for den irakiske befolkning hvis Saddam blev fjernet fra sin post som præsident. I 20 år har han været skyld i, at det irakiske folk har levet på fattigdommens rand. Så hvis han blev fjernet så kunne den irakiske befolkning oprette et demokratisk styre og begynde at eksportere deres olie og på den måde få et rigere samfund.
Jeg er derimod
total imod den måde USA gik udenom FN på og startede krigen. Jeg synes
det var noget svineri. MBS K.E’s mening om Irak krigen Jeg syntes, at det er godt at flere lande hjælper U.S.A, selvom at jeg mener at George Bush har lidt for meget magt og Bush kunne nok godt handle med Hussein.
Krigen skulle have været den allersidste mulighed, men kan ligevel godt forstå det, da Hussein ødelægger et stort og rigt land og dræber mange civile.
Bush er nok også kun interesseret i Saddam Hussein og Irak, da der er så mange penge i olien, og desværre bruger Saddam pengene forkert, nemlig på våben.
Hvis Saddam Hussein skal ryddes af vejen, så syntes jeg også, at Bush ikke skal være præsident over i U.S.A mere. K.E! Læserbrev
om Irak- krigen Hvis FN havde stået i spidsen for en Irak-krig og havde fået lov til, at lade våbeninspektøren Hans Blix og hans stab fuldføre deres arbejde, så havde jeg ikke syntes at denne krig er forkert. For uden et mandat fra FN, som ville være for krigen, så kører det hele bare på USA’s præmisser. Men på den anden side så syntes jeg, nu hvor krigen er i gang, at man skal støtte USA’s sag i at fjerne Saddam Hussein og hans regime. Der er mange folk som er imod krigen. De bryder sig ikke om Bush og hans interesse i Iraks frihed. De anklager ham og USA for deres interesse i Iraks olieressourcer. Og de anklager ham for, at hjælpe Irak af med Saddam, til hans eget bedste. Jeg kan godt forstå folk som demonstrerer mod krig og finder det helt okay, at man i det hele taget demonstrerer. Men jeg kan godt blive irriteret over, at folk som demonstrerer mod krigen udøver hærværk mod den amerikanske ambassade og ødelægger de ting som andre folk bruger til, at vise, at de støtter USA. Så er man jo ikke et hak bedre selv. Selvfølgelig er det forkert med krig, men så skulle folk tage og spørge sig selv: Hvad kan man ellers gøre for, at hjælpe irakerne? Hvilke andre muligheder er der? For hvis ikke krig, hvad vil de så have. Man må ligesom komme med et argument for hvorfor man er imod krigen, og så samtidig komme med sin mening om hvad der ellers skal gøres. Krig er forkert. Men i dette tilfælde ser jeg ikke nogen anden udvej end, at afvæbne Saddam Hussein og fjerne hans regime med magt. STH Nej til krigen Jeg syntes at Bush ikke skulle have gået i krig. Han dræber mange uskyldige mennesker. Jeg syntes også at han lidt glemmer hvorfor han er dernede. Han går efter olien. (efter min mening.) Han har jo selv soldater derned, og de risikere også at de kommer hjem i ligposer, og noget af det jeg syntes der er værst, er at vi er med i det. På en måde forstår jeg hvorfor USA. går i krig, men jeg forstår ikke hvorfor vi skal blande os… Men hvis man
nu ser det fra den anden side, så ville man kunne tro at vores
statsminister ville gøre det for at blive venner med Bush. (måske
vores minister skulle blive bedre til at snakke engelsk.) SH Warzone Jeg syntes at det Bush gør, er den eneste rigtige måde af få fjernet Saddam Hussein. Når han jo altså ikke selv vil forlade landet, må han jo fjernes. Alle dem der demonstrere tager helt fejl af situationen, de tror det er på grund af olien, men det er det jo slet ikke, det ville da også være en latterlig måde at få olie på. Jeg syntes at alle demonstranterne og dem der er imod krig, faktisk skulle tænde for fjernsynet og høre hvad Bush rent faktisk lover den irakiske befolkningen. Man skulle næsten tro at demonstranterne kun høre de negative ting og ikke de positive ting. Saddam Hussein har hærget landet i alt for mange år, og slået flere tusinder af mennesker ihjel. Han egner sig ikke til at styre sådan et land. Man må jo også tænke på vores fremtid, man ved jo at han vil gøre alt for at få fat i en Atombombe, og hvis man for fat i sådan en, så kan man jo gætte sig til, hvem han vil smide den i skallen på. Man må jo også tænke på, at hvis han jo har masseødelæggelsesvåben, hvem vil han bruge dem på. For Saddam Hussein er ikke bange for at bruge masseødelæggelsesvåben, det har han jo bevist, den gang han gassede kurderne i nord Irak Krig er kostbart og dyrt. Ikke kun i penge, men også i menneske liv. Og hvis man skal i krig kan det altså ikke undgås at nogle dør. Men man kan jo kun håbe at det ikke bliver så mange. Den her krig kommer måske til at koste mange liv. Men er det ikke det værd hvis man kan sikre vores fremtid mod tyrannen Saddam Hussein? D.L |