|
Anledning:
Denne rapport er skrevet efter at vi, dvs.
8. klasserne fra Hobro Nordre Skole, har været på lejrskole på Bornholm.
Den er underbygget af personlige oplevelser og fakta om Bornholm.
Søndag d. 3
august (pakkedag):
Jeg brugte aftenen inden vi skulle af sted
på at pakke. Det var blevet sent, og jeg skulle jo tidligt op, så jeg
glædede mig til at komme i seng. jeg havde spillet computer det meste af
dagen, så jeg havde først taget mig sammen til at pakke ved ellevetiden.
Vi fik en
huskeliste, hvor der stod, hvad vi skulle have med:
Sovepose og
lagen, evt. hovedpude.
Håndklæde(r).
Toiletsager.
Sygesikringsbevis.
Nattøj.
Undertøj
Alm. Tøj /
varmt tøj.
Overtøj /
regntøj.
Gode travesko
/ sokker.
Indesko.
Penalhus med
indhold.
Bornholm-mappen.
Spillekort,
læsestof m.m.
Evt.
personlig medicin.
Husk madpakke
til mandagen.
Mandag d. 4 august:
Jeg stod op omkring kl. 6 for at nå at
komme i bad, og få morgenmad, inden vi skulle være på banegården kl.
6:45. Toget kørte dog først kl. 7:03.
I toget sad jeg ved siden af Nikolaj,
Markus og Martin. Der skete egentlig ikke noget, udover at vi spiste
slik, og gloede dumt ud af vinduet. Derfor var jeg også ret lettet, da
toget ankom til Københavns hovedbanegård.
Vi startede med at aflevere vores bagage i
en lastbil, der holdt lige uden for banegården, hvilket jeg var ret glad
for, fordi min rygsæk var meget tung. Så tog vi til Rådhuspladsen. Vi
aftalte at det var mødestedet, når vi skulle i Tivoli. Så skulle vi have
en ”guidet” tur rundt i København. Guiden var Poul Randa.
Vi startede turen med at gå til
Christiansborg, hvor Folketinget holder til. Der er også en gårdsplads
med en ridebane, hvor de dresserer heste. Derefter gik vi forbi Børsen
og Nationalbanken, og endte i Amaliehaven. Derfra kunne vi se
operahuset, som A.P.Møller har finansieret. Det er ifølge A.P.Møller en
gave til befolkningen. Så gik vi igennem Amalienborg, og da vi kom til
Kgs. Nytorv fik vi lov til selv at udforske København.
Vi delte os selv op i grupper, og jeg kom
til at gå sammen med Markus, Nikolaj, Jakob, Emil, Adnan og Peter.
Nikolaj er utrolig god til at finde vej. Ikke nok med at han kan finde
rundt i Ålborg, han kan også finde vej i København, hvilket jeg synes er
ret imponerende. Det eneste problem med det, (og det var et stort
problem, syntes jeg) var at han kendte syv forskellige
skater-forretninger, og dem ville både Jakob, Peter og Nikolaj se. Det
gad jeg ikke, så det blev ret kedeligt til sidst, og i øvrigt var jeg
blevet sulten. Det var Adnan og Markus også, så derfor tog vi på
McDonald’s. Så endelig kom tidspunktet, som jeg havde glædet mig til
hele dagen: Kl. 18:00 – Vi skulle ind i Tivoli.
Skolen betalte entréen, men vi skulle selv
betale turpas, hvis det var det vi ville. Det kostede 55 kr. for entré
og 195 kr. for turpas. Det var meget billigere, og meget nemmere at købe
et pas, så det gjorde jeg. Vi varmede op med nogle rutschebaner, der
ikke var vilde men meget underholdene. Senere mødte vi Emil og nogle
andre fra klassen. Emil ville op og prøve en forlystelse, man fik det
dårligt af bare ved at se på den. Det havde mig og Nikolaj ikke så meget
lyst til, så vi gik over til en anden forlystelse, i stedet for bare at
stå glo på at de fløj rundt deroppe. Da de andre kom ned igen havde Emil
og Jakob tabt omkring 60 kr. de havde haft løse i lommerne. Det var de
godt sure over, men de kom over det. Så gik vi (Emil, Nikolaj, Markus,
Jakob, Micha, Ea, Christina og så selvfølgelig mig selv) op i den
forlystelse, som jeg og Nikolaj lige havde prøvet. Da vi kom ned ville
Emil og Micha op i Det Gyldne Tårn. Selvom jeg ikke var meget for det,
var jeg ikke så svær at overtale. På vej op fortrød jeg det inderligt.
Især da vi sad og ventede på, at vi skulle ned igen, men da vi så
endelig var på vej nedad, så syntes jeg at det var fedt. Det prøvede jeg
to gange. Bagefter var jeg henne og prøve radiobilerne sammen med
Nikolaj. Kl. 21:30 skulle vi ud af Tivoli og videre til færgen. Det var
alt for tidligt efter min mening.
Vi gik gennem Nyhavn for at komme hen til
der, hvor vi skulle på færgen. Der var en eller anden fuld stodder, der
var lige ved at gå ind i mig. Vi skulle sidde og vente i ca. tre
kvarter, før vi skulle på færgen.
Vi skulle sove i et stort rum med mange
senge. Ud over os var der også nogle 7. klasser fra en anden skole. Jeg
kom til at sove lige under TZ. Jeg startede med at gå ned i bistroen
sammen med Lasse for at købe noget at drikke. Alting er meget dyrt på
færgen, så en halv liter sodavand koster det dobbelte af, hvad den ville
gøre, hvis jeg havde købt den, før vi steg ombord.
Kl. 23 gik jeg ud for at se færgen sejle ud
af København, og da det blev kedeligt gik jeg indenfor igen, og kiggede
på at Anders, Grumme, Maria og Christina N. spillede kort. Så jeg kedede
mig faktisk noget så grusomt. Kl. 00:30 skulle vi sove.
Tirsdag d. 5 august: Jeg blev
brutalt vækket omkring kl. 6 af eleverne fra den anden skole, der
larmede, fordi de var ved at pakke. Lidt efter lidt vågnede de andre
omkring mig også, så det varede ikke længe, før vi også var ved at
pakke.
Færgen ankom til Bornholm kl. 6:30. Vi
kørte med bus til pension Marina i Sandvig, som selvfølgelig var det
sted vi skulle bo de næste fire dage. Det tog ca. en halv time at komme
dertil. Vi blev budt velkommen af værtsparret, Chris og Julie, inde i
daglig- og spisestuen. Bagefter blev vi indlogeret i vores værelser.
værelserne var rimelig små i forhold til, at der skulle bo 8 personer i
dem. Nu skulle vi sådan set kun sove derinde, så det var ikke så galt.
Jeg kom på samme værelse som Markus, Emil, Nikolaj, Peter, Adnan, Simon
og Peter B.J.
Da kl. blev 10 skulle vi begynde at gå
Hammerknuden rundt. Vi startede med at gå langs Hammersøen, hvor vi også
fik lov til at soppe. Bunden af søen var fyldt med skarpe klipper, så
det var faktisk ikke særlig rart. Lidt efter kom vi til Opalsøen. Det er
en kunstig sø, der har været et granitbrud, så siderne omkring søen er
næsten helt lodrette. Det er klippesiderne ved den sti, der går rundt om
søen også, så det er nærmes et bredt trappetrin, man står på. Vi fik en
halv time til at gå rundt om søen som vi ville, og spise vores
madpakker, hvis vi ville det. Jeg gik sammen med nogle af de andre over
til et udkigspunkt på den anden side af søen, hvor vi spiste vores
madpakker. Da vi var nået hele vejen rundt, begyndte vi at kravle op ad
klippesiden et sted, hvor den ikke var lodret. Da vi så var omtrent
halvvejs oppe, var der pludselig en eller anden emsig varevognschauffør,
der stod ned ved foden af klippen og råbte at vi skulle komme ned, fordi
nogle af stenene var løse, så det kunne være farligt at klatre der. Så
var vi tilbage, hvor vi startede. De næste minutter skete der ikke
rigtig noget, men pludselig kom der to mænd i badebukser. De havde tænkt
sig at springe på hovedet i søen fra der, hvor vi stod. Det svarede vel
til at springe fra en 10-meter vippe! Det var jeg ikke den eneste der
blev imponeret over.
Efter at den halve time var gået, fortsatte
vi med at gå Hammerknuden rundt. Vi gik langs en smal sti inde i noget
krat af en art, men pludselig var vi ude ved havet, og kunne skimte
Sverige, hvis vi så godt efter. Vi gik videre af stien med havet på
venstre hånd. Så kom vi til nogle klipper, som var meget afrundede i
forhold til dem vi hidtil havde set. Lige ved siden af, var der en slags
kløft eller bugt. Her besluttede vi at holde en pause. Vi satte os rundt
omkring på klipperne, og nød at få lov til at holde et hvil, for der var
meget varmt. Peter Skak tog et billede af os alle sammen der sad samlet.
Vi gik videre af stien, og det varede ikke
længe før vi kom til en lille ruin, der viste sig at hedde Salomons
Kapel. Det lignede bare et lille hus med en tilbygning (våbenhuset). Der
blev vi også lidt, men det var bare for at få alle med.
Der gik lidt længere tid før vi igen så
tegn på civilisation, denne gang i form af et fyrtårn, der hedder
Hammerodde fyr, men som ikke er fyrtårn længere, men isbutik i stedet
for. Der var også en stor kanon. Vi gik kun nogle få hundrede meter, så
kunne vi fra stien se et utroligt stort område med klipper ud mod havet.
Her fik vi lov til at holde pause igen. Jeg gik straks ned og klatrede
på klipperne sammen med nogle af de andre inde fra B-klassen. Vi kom
helt ud til havet, og der satte vi os så. Man skulle helst ikke falde i
vandet der, for man kunne se at understrømmen inde ved klipperne, var
utrolig stærk. Der var også nogle steder hvor der ligefrem kom
hvirvelstrømme, så det var ikke det sted man skulle være i dårligt vejr.
Lidt efter lidt kom alle de andre også
derned, og folk sad rundt omkring på klipperne. Det var faktisk rigtig
rart at sidde der, for hvis man bare fandt et sted hvor man sad godt,
kunne man ikke lade være med at nyde det. Klipperne var varme at sidde
på, og man var lige ved at falde i søvn, så jeg havde egentlig ikke lyst
til at gå videre. Det skulle vi jo selvfølgelig på et tidspunkt. Det var
efter at vi havde været der i omkring en time. Vi var dog ikke særlig
langt væk fra Sandvig, så vi kom hurtigt hjem.
Da vi så var kommet hjem fik vi fri til at
lave hvad vi ville. Der var bare lige det, at der egentlig ikke var så
meget at lave på pension Marina, så derfor blev der optræk til vandkamp.
Desværre, før vi overhovedet kom i gang, kom Chris (værten) og sagde at
det måtte vi ikke, fordi når folk rendte ud og ind af huset for at hente
vand, ville der blive alt for vådt og beskidt. Det skulle dog ikke
stoppe, så i stedet gik vi ned på stranden. Vi fandt og ud af, at det
ligesom ikke var det samme, så det blev en kort fornøjelse.
Kl. 18 skulle vi spise. Vi fik både
hovedret (selvfølgelig!) og dessert, men jeg kan desværre ikke huske
hvad det var.
Kl. 20 skulle vi til at skrive dagbog. Jeg
kom til at bruge lang tid på det, fordi vi skulle både skrive for den
dag vi pakkede og for mandag og tirsdag.
Så kl. 22 skulle vi alle være på vores
værelser, men vi måtte godt snakke, for der skulle først være ro kl. 23.
Det var der nu ikke mange der var, og vi måtte have været lidt for
højlydte, for på et tidspunkt kom Randa ind, og så tog det ikke lang tid
før alle havde skyndt sig ind på værelserne og lod som om de sov (dumt,
egentlig, for vi havde jo larmet noget så grusomt, så ville han jo næppe
tro på). Men så blev vi også der inde, for Randa sætter man sig ikke op
imod!
Onsdag d. 6 august:
Kl. 7 blev vi vækket af Poul Randa, for vi
skulle af sted allerede kl. 9, og vi skulle jo også lige have morgenmad
og smøre madpakker. Jeg skulle også lige i bad, så jeg skyndte mig at
stå op, selvom jeg var meget træt, for at kunne komme i bad, før der
blev kø.
Denne dag skulle vi rundt med bus. Så kl. 9
kørte vi af sted mod ”Den Sorte Gryde” og Helligdomsklipperne. Allerede
før vi var kommet halvvejs, var jeg ret sikker på, at vi havde fået den
bedste buschauffør på hele øen. Fordi han talte højt, tydeligt og så var
han vittig.
Vi fik at vide at ”Den Sorte Gryde” er en
grotte, og det eneste sted i Danmark, der lever fugleedderkopper. Vi fik
også at vide, at hvis man tog billede op i loftet med blitz, kunne man
være heldig at få nogle flagermus med på billedet. Det var jo ikke
videre betryggende, men det gik jo nok, når bare man holdt sig fra
grottesiderne, tænkte jeg. Når chaufføren sagde grotte, tænkte jeg jo
straks på et stort hulrum, hvor der var god plads. Det var der bare
ikke! Da vi havde gået ned af mange trapper, og endelig nået ned til
grotten, fandt vi ud af, at hvis nogen gik den ene vej, var der ingen
der kunne komme den anden vej. Det var et stort problem, for vi var jo
altså 60 mennesker, der alle skulle ind og se den. Nå, men det lykkedes
mig at komme ind, og i starten gik det fint nok, selvom der var lidt
ujævnt. Så kom et stykke, hvor der var lidt mere plads at gå på.
Pludselig udbrød Jakob: ”Her er en!”. Han havde fundet en edderkop, men
vi vidste ikke helt, om det var en fugleedderkop. Så begyndte jeg at gå
længere ind, sammen med Lasse og Jakob. Vi kom dog ikke særligt langt
ind, for grottesiderne skrånede ind mod hinanden, så vores arme ikke
kunne undgå at røre ved dem. De var fugtige og klamme, og man havde hele
tiden i baghovedet, at der var fugleedderkopper. Så vi besluttede ret
hurtigt at vende om. På vej ud fulgte en del andre med bagefter os. Nu
var problemet bare, at en del af dem, der stadigvæk var udenfor, havde
fået den ide, at de ville ind samtidig med at vi var på vej ud. Så var
der ingen der kunne komme nogen steder hen. Det var Fie inde fra
B-klassen, der var forrest af dem, der var på vej ind, og hun har en
stor, irriterende stemme. Hun gik selvfølgelig i panik, fordi hun syntes
der var ulækkert, og fordi hun ikke kunne komme nogen vegne, så hun
begyndte skrige og råbe lige ind i hovedet på mig! Det lykkedes os dog
at komme ud, fordi vi gik på kompromis, og bare masede forbi hinanden.
Så skulle vi videre til
Helligdomsklipperne. Det er nærmest sådan en søjle af klipper, og det
første vi gjorde, da vi var kommet derned, var selvfølgelig at smide
taskerne, og kravle op af dem. Jeg kom kun halvvejs op, fordi jeg syntes
at klippen hælde lidt for meget den forkerte vej. TZ og Kristoffer var
helt oppe på toppen.
Så skulle vi køre videre til Gudhjem. Det
første jeg gjorde, var at købe en stor Krølle-bølle is med nougat
overtræk. Det smagte utrolig godt. Så gik jeg lidt rundt i byen med
Jakob og Peter B.J., men jeg syntes nu egentlig ikke at Gudhjem var så
spændende.
Næste stop var Østerlars Rundkirke.
Oprindeligt havde rundkirken ikke det flotte tag og støttestolperne. Det
er først kommet på senere. Det er meget anderledes inde i sådan en
rundkirke end det er i en almindelig kirke. Den er selvfølgelig rund, og
det er ikke fra alle bænkene man kan se prædikestolen. Døbefonden står i
midten af kirken mellem fire søjler.
Jeg nåede ikke engang at se alle etagerne,
hvilket jeg synes var lidt ærgerligt, fordi der var ligeså snævert, som
der var i ”Den Sorte Gryde”, og der var også andre mennesker udover os.
Så skulle vi til Naturcenter Bornholm, hvor
vi skulle have en guidet tur i området. Guiden snakkede bornholmsk, men
han styrede det, så man kunne godt forstå ham. Vi gik rundt i området,
mens han fortalte om det vi så. Vi fik en del at vide om granit. F.eks.
hvad for nogle stenarter, granit er lavet af: Kvarts, feldspat og mørk
mineral. Han fortalte os, hvordan man kunne finde feldspat, så jeg fandt
et stykke.
Da han havde fortalt os, hvad han ville,
tog vi tilbage til Naturcenteret. Der skulle vi se en film om, hvordan
jordens liv havde udviklet sig gennem de mange millioner år. Bagefter
kunne vi så gå rundt i centeret, som vi ville.
Der var mange ting man kunne prøve og kigge
på. F.eks. et bassin med nogle små krokodiller og nogle skildpadder, som
var på størrelse med krokodillerne. Vi brugte tre timer på
Naturcenteret, så det var det der blev brugt længst tid på. Derefter
skulle vi videre til Jons Kapel.
Jeg troede selvfølgelig, at når det hed
Jons Kapel, betød det, at vi skulle besøge en kirke af en art.
Men der tog jeg fejl noget så grusomt. Jons Kapel er en stor klippe.
Grunden til at det hedder Jons Kapel, er at
da danskerne ville gøre bornholmerne kristne, blev en mand ved navn Jon
sendt ud for at ordne det. Han slog sig ned i den hule, der er i Jons
Kapel. Efterhånden blev Bornholmerne nysgerrige efter at se, hvem ham
den nye gut var, så tog de ned til Jon i hans hule, og blev budt
indenfor. Jon begyndte snart at fortælle dem historier fra bibelen, og
Bornholmerne syntes han var så god til det, at der kom flere og flere
til. Til sidst blev de så mange, at de ikke kunne være i Jons lille
hule. Derfor rykkede de udenfor, og Jon kravlede op på klippen, så de
alle kunne høre ham.
Der var mange der var oppe at kravle på
klippen, men der var selvfølgelig TZ og Kristoffer, der var højst oppe.
Jeg var også inde i hulen. Der er hul igennem, men i den ene ende, er
det meget snævert, så der havde jeg ikke tænkt mig at kravle igennem.
Det var der nogle der gjorde. Grumme f.eks.
Da vi skulle videre til Vang, skulle vi
ikke med bus, som vi havde gjort de andre steder. Nej, vi skulle gå på
vores flade konvolutter. Det var ujævnt, varmt og vi var trætte, så det
føltes meget hårdere, end det havde gjort dagen før, hvor vi gik meget
længere. På et tidspunkt kom vi til en stor rusten bro, der var utrolig
grim. Vi havde fået at vide af buschaufføren, at den bro var blevet
skænket af DGI, fordi de fik lov at holde landstævne på Bornholm. Den
havde kostet 10 millioner kroner.
Efter hvad der føltes som flere timer, kom
vi til Vang, hvorfra vi skulle med bussen hjem. Der er stort set ikke et
hus i Vang, der ikke har havudsigt, og jeg vil vove at påstå, at Vang er
mere bakket end Hobro!
Da vi kom hjem tog jeg mig et koldt bad,
for der var hedebølge, og jeg stank så grusomt, at jeg ikke engang selv
kunne holde det ud.
Torsdag d. 7 august:
Vi blev igen vækket kl. 7 af Poul Randa, og
jeg forsøgte igen at komme i bad som den første.
Vi skulle gå igen i dag. Vi startede med at
gå til Moseløkken Stenbrud. Vi gik igennem en skov for at komme dertil,
og da vi kom var den 7. klasse, som havde været på færgen, på vej væk.
Så kom vores guide, og ledte os hen til en
bro, hvorfra vi kunne se stenbruddet. Han talte meget hurtigt og på en
mærkelig måde, der ikke rigtig er til at forklare, og da han så oven i
købet talte bornholmsk, var han helt uforståelig. Senere rykkede vi ned
til det hus, vi var startet ved. Der fik vi lov til at prøve at flække
granit, efter at vi havde fået vist hvordan man gjorde. Jeg købte et
stykke slebet Migmatit, som er en mørk sten. Jeg stjal også et stykke
granit, for jeg tænkte, at de havde nok så meget, at de bare var glade
for at komme af med noget af det.
Så gik vi videre mod Hammershus borgruin.
Det havde jeg glædet mig til hele ugen, og jeg blev bestemt ikke
skuffet. Tværtimod. Vi fik først en time til at gøre hvad vi ville, så
jeg gik med TZ og Jakob op, og kravlede på klipperne for foden af
borgen. Vi var jo kommet til at holde meget af klipper, og dem var der
jo nok af på Bornholm. Vi tog nogle billeder før vi skulle tilbage, for
også her skulle vi på guidet tur. Denne gang var vi utrolig heldig med
guiden, som hed Tino. Han var virkelig god ham her! Han startede med at
fortælle noget om de magtkampe, der havde været om Bornholm mellem
kongen og kirken. Så gik vi op på borgen, hvor han selvfølgelig fortalte
om hvad de forskellige bygninger var beregnet til, og hvorfor de var
bygget, som de var. Bagefter gik vi ned i udstillingen, hvor Maria fik
noget tøj på, som kvinderne havde i middelalderen, og det samme gjorde
Grumme. Han fik bare også rustning på, bestående af en hård læderplade
og en ringbrynje. Han fik også en hjelm på, og sværd og skjold i hånden.
Han havde bare ikke den rigtige størrelse, så det så egentlig lidt
komisk ud. Så fik vi lov til at gå lidt rundt i udstillingen.
Vi kunne selv gå hen hvor vi ville nu, for
vi kunne sagtens finde hjem til Sandvig, eller vi kunne gå ned til
Opalsøen. Jeg gik bare hjem sammen med TZ og Jakob.
Vi havde aftalt, at om aftenen skulle der
ske noget nede ved stranden, så der var nogle der købte en engangsgrill
og skumfiduser. TZ og Jakob havde fundet på en sport med vandballoner,
hvor vi sluttede af med at kyle de resterende vandballoner i hovedet på
hinanden. Det var meget underholdene.
Vi skulle nu alligevel være på vores
værelser kl. 22.
Fredag d. 6. august:
Vi blev vækket kl. 7 af Poul Randa (som
altid!) og jeg forsøgte at komme hurtigt op, for at komme i bad før alle
andre (som altid!).
Vi skulle med bus igen, og vi startede med
at køre til Rønne, fordi Emil havde brækket en bruskknogle, og gipsen
var knækket, så han skulle have noget nyt på skadestuen i Rønne. Jeg gik
med TZ og Jakob ind i Rønne Storcenter, hvor vi bare gik ind i en eller
anden slags netcafé og spillede.
Så kørte vi videre til Dueodde. Det var
rigtigt at stranden havde noget godt sand, og vandet var også rigtig
godt. Vi måtte bare ikke bade rigtigt. Vi måtte kun gå ud til knæene, så
jeg havde ikke taget badeshorts med. Det fortrød nu godt nok, for dem
der var der ude så nu ud til at have det meget sjovt.
Så skulle vi til Svaneke og have røget
sild. Da vi ankom i Svaneke, fandt Grumme ud af, at han havde glemt sine
sko på stranden. Så han blev nødt til at købe et par nye.
Jeg skulle selvfølgelig prøve de røgede
sild, så jeg betalte de 25 kr. det kostede at få en. De smagte godt, men
ikke så overvældene som der var blevet lagt op til. Så gik jeg videre
rundt i byen sammen med Peter B.J. og Thomas P. Vi startede med at gå
til Svaneke Bolcher, fordi Peter kendte vejen. Der så vi hvordan man
lavede bolcher, men det var nu altså ikke så spændene, så jeg gik ind i
butikken ved af, hvor de solgte bolcherne. Der købte jeg en stor pose af
diverse bolcher. Så gik vi ned ad gågaden. Vi var inde i en butik hvor
de solgte både guld, sølv, platin, topaser, ametyster og sol på dåse!
Jeg købte en pyntegenstand af en eller anden grøn sten, der hedder
onyks, til min mor. Så gik vi videre til glaspusteriet. Der var der tale
om varme! Det må godt nok ikke være til at holde ud at arbejde sådan et
sted en hel dag. Så skulle til at tilbage til bussen, for vi skulle
videre til Rytterknægten.
Vi startede ved et tårn, og efter en lille
briefing om, hvor vi skulle hen, fik vi lov til at gå op i det. Der var
en god udsigt, men det var stort set kun skov, man kunne se, så jeg var
ikke deroppe så længe. I stedet holdt jeg til ved den isbutik, der var
for foden af tårnet.
Efter et stykke tid ved tårnet, skulle vi
videre mod Ekkodalen, så vi begav os af sted gennem skoven. Det var en
flot, grøn skov, hvor der også var klipper mange steder (hvor på
Bornholm er der ikke det?). Jeg gik og snakkede med Jakob, TZ, Micha og
Marianne, indtil vi kom til Ekkodalen. Det var virkelig en skuffende
oplevelse, for der var simpelthen intet ekko! Det havde været meget
bedre ved Opalsøen, hvor der faktisk var utroligt godt ekko.
Efter Ekkodalen skulle vi ikke gå lang, før
vi kom til den bus der skulle køre os hjem. Vi havde lige lidt fritid
før vi skulle. Da vi så havde spist skulle vi ikke skrive dagbog, som vi
havde gjort de andre dage, men pakke for vi skulle af sted samme aften.
Det var som om, min rygsæk var blevet meget mindre, mens jeg havde været
på Bornholm, for jeg havde næsten ikke plads til det hele. Det var fordi
jeg bare tilfældigt havde proppet mit beskidte tøj og soveposen ned,
hvor det nu kunne være, så det var klart, det fyldte meget mere, end da
det var pænt lagt sammen. Vi skulle heldigvis ikke selv gøre rent efter
os, kun rydde op.
Kl. 22 skulle vi køre fra pension Marina
til Rønne havn, og kl. 23:30 skulle vi med færgen fra Rønne til
København. Vi kom ind i det samme rum med de mange senge, og jeg kom
igen til at sove under TZ. Jeg syntes igen at sejlturen var kedelig, men
vi havde lært nogle fra 7. klassen at kende, så dem snakkede jeg også
lidt med.
Lørdag d. 7. august:
Færgen ankom til København kl. 6:30. Vi
skulle selv bære vores bagage fra færgen til banegården. Først skulle vi
lige forbi et par 7-eleven’er for at få morgenmad (sodavand og
franskbrød med pålægschokolade). Da vi stod og ventede på, at lærerne
fik købt sodavand, kom der et par fulde englændere. De væltede rundt, og
en af dem brækkede sig midt på gågaden. Det var jo ikke så lækkert.
Da vi så endelig ankom til banegården, var
mine skuldre meget ømme af at bære på den tunge rygsæk, og jeg var glad
for, at vi skulle have morgenmad. Kl. 8 skulle vi så med toget til
Hobro. Hjemturen med toget var stort set som på vej derop. Vi åd slik,
og gloede dumt ud af vinduet.
Efter 4 timer i toget ankom vi til Hobro
banegård. Da kom ud havde jeg ventet at se min mor stå og vente på mig.
Det gjorde hun bare ikke, for der var sket en fejl på Hobro Sygehus. Hun
havde ikke fået fri alligevel, som hun havde troet, og min far var i
Spanien. Derfor havde hun bedt Nikolajs mor, Hanne, om at hente mig.
Da jeg så endelig var hjemme, faldt jeg om
på sofaen for at sove, for jeg var helt udkørt.
Vurdering af lejrskolen:
Jeg synes at det var et godt sted vi boede,
fordi der var god mad, værterne var venlige, det var et pænt sted og vi
skulle ikke selv gøre rent efter os, og det kalder jeg service!
Det var hårdt, men det var også rigtig
sjovt, for jeg lærte nogle af de andre lidt bedre at kende, og jeg synes
det var rart at lærerne stolede på os, og vi fik stort set lov til at
gøre hvad vi ville. Så meget frihed havde jeg ikke regnet med at vi fik.
Fakta om
Bornholm
Areal:
558 km2
Indbyggertal: ca. 45000
indbyggere
Største by: Rønne (ca. 15000
indbyggere)
Kystlængde: 141 km.
Sandstrand: 32 km.
Højeste punkt: Rytterknægten, 162
meter over havets overflade.
Turisme
De mest besøgte attraktioner (1997):
1.
Hammershus: 350000
2.
Bülow glas (Svaneke): 140000
3.
Østerlars Kirke: 133000
4.
Brændegårdshaven: 109000
5.
Baltic Sea Glass: 102500
6.
Christiansø: ca. 80000
7.
Bornholms Kunstmuseum: 60000
8.
Røgeriet i Hasle: 60000
9.
Melstedgård: ca. 26000
10.
Hammershus-udstillingen: ca. 26000
Erhverv
Bornholms vigtigste erhverver er landbrug
og fiskeri, men ustabile priser har givet problemer for fiskeriet.
Bornholm får årligt besøg af 450000
turister, så turisme er også ved at gøre sig gældende som et af
Bornholms vigtigste erhverver.
Klima
På Bornholm kommer foråret et par uger
senere end i resten af landet. Til gengæld så varer sommeren lidt
længere. Det er fordi at Bornholm er en ø, og øer er som bekendt omgivet
af vand, som bliver langsomt opvarmet, men også langsomt nedkølet. Dette
gør at der også kan vokse morbærtræer og figentræer på Bornholm. Træer
som man normalt kun ser nede sydpå. Det regner heller ikke helt så meget
på Bornholm, som i resten af landet.
Kildeangivelse:
Ruth B. Ludvigsen: Rundt i Danmark – Øerne
Møn, Lolland og Bornholm
Bornholm-mappen: Min dejlige ferie-ø
Bornholm-mappen: Dagbogen
Thomas's rapport indeholder fotos. Disse
er ikke medtaget i denne udgave. -ek
|