Lejrskole på Bornholm 2003

Retur

         Af Thomas, 8.c
 
 
 

Anledning: Denne rapport er skrevet efter at vi, dvs. 8. klasserne fra Hobro Nordre Skole, har været på lejrskole på Bornholm. Den er underbygget af personlige oplevelser og fakta om Bornholm.

 

Søndag d. 3 august (pakkedag): Jeg brugte aftenen inden vi skulle af sted på at pakke. Det var blevet sent, og jeg skulle jo tidligt op, så jeg glædede mig til at komme i seng. jeg havde spillet computer det meste af dagen, så jeg havde først taget mig sammen til at pakke ved ellevetiden.

 

Vi fik en huskeliste, hvor der stod, hvad vi skulle have med:

Sovepose og lagen, evt. hovedpude.

Håndklæde(r).

Toiletsager.

Sygesikringsbevis.

Nattøj.

Undertøj

Alm. Tøj / varmt tøj.

Overtøj / regntøj.

Gode travesko / sokker.

Indesko.

Penalhus med indhold.

Bornholm-mappen.

Spillekort, læsestof m.m.

Evt. personlig medicin.

Husk madpakke til mandagen.

 

 

Mandag d. 4 august: Jeg stod op omkring kl. 6 for at nå at komme i bad, og få morgenmad, inden vi skulle være på banegården kl. 6:45. Toget kørte dog først kl. 7:03.

 

I toget sad jeg ved siden af Nikolaj, Markus og Martin. Der skete egentlig ikke noget, udover at vi spiste slik, og gloede dumt ud af vinduet. Derfor var jeg også ret lettet, da toget ankom til Københavns hovedbanegård.

 

Vi startede med at aflevere vores bagage i en lastbil, der holdt lige uden for banegården, hvilket jeg var ret glad for, fordi min rygsæk var meget tung. Så tog vi til Rådhuspladsen. Vi aftalte at det var mødestedet, når vi skulle i Tivoli. Så skulle vi have en ”guidet” tur rundt i København. Guiden var Poul Randa.

 

Vi startede turen med at gå til Christiansborg, hvor Folketinget holder til. Der er også en gårdsplads med en ridebane, hvor de dresserer heste. Derefter gik vi forbi Børsen og Nationalbanken, og endte i Amaliehaven. Derfra kunne vi se operahuset, som A.P.Møller har finansieret. Det er ifølge A.P.Møller en gave til befolkningen. Så gik vi igennem Amalienborg, og da vi kom til Kgs. Nytorv fik vi lov til selv at udforske København.

 

Vi delte os selv op i grupper, og jeg kom til at gå sammen med Markus, Nikolaj, Jakob, Emil, Adnan og Peter. Nikolaj er utrolig god til at finde vej. Ikke nok med at han kan finde rundt i Ålborg, han kan også finde vej i København, hvilket jeg synes er ret imponerende. Det eneste problem med det, (og det var et stort problem, syntes jeg) var at han kendte syv forskellige skater-forretninger, og dem ville både Jakob, Peter og Nikolaj se. Det gad jeg ikke, så det blev ret kedeligt til sidst, og i øvrigt var jeg blevet sulten. Det var Adnan og Markus også, så derfor tog vi på McDonald’s. Så endelig kom tidspunktet, som jeg havde glædet mig til hele dagen: Kl. 18:00 – Vi skulle ind i Tivoli.

 

Skolen betalte entréen, men vi skulle selv betale turpas, hvis det var det vi ville. Det kostede 55 kr. for entré og 195 kr. for turpas. Det var meget billigere, og meget nemmere at købe et pas, så det gjorde jeg. Vi varmede op med nogle rutschebaner, der ikke var vilde men meget underholdene. Senere mødte vi Emil og nogle andre fra klassen. Emil ville op og prøve en forlystelse, man fik det dårligt af bare ved at se på den. Det havde mig og Nikolaj ikke så meget lyst til, så vi gik over til en anden forlystelse, i stedet for bare at stå glo på at de fløj rundt deroppe. Da de andre kom ned igen havde Emil og Jakob tabt omkring 60 kr. de havde haft løse i lommerne. Det var de godt sure over, men de kom over det. Så gik vi (Emil, Nikolaj, Markus, Jakob, Micha, Ea, Christina og så selvfølgelig mig selv) op i den forlystelse, som jeg og Nikolaj lige havde prøvet. Da vi kom ned ville Emil og Micha op i Det Gyldne Tårn. Selvom jeg ikke var meget for det, var jeg ikke så svær at overtale. På vej op fortrød jeg det inderligt. Især da vi sad og ventede på, at vi skulle ned igen, men da vi så endelig var på vej nedad, så syntes jeg at det var fedt. Det prøvede jeg to gange. Bagefter var jeg henne og prøve radiobilerne sammen med Nikolaj. Kl. 21:30 skulle vi ud af Tivoli og videre til færgen. Det var alt for tidligt efter min mening.

 

Vi gik gennem Nyhavn for at komme hen til der, hvor vi skulle på færgen. Der var en eller anden fuld stodder, der var lige ved at gå ind i mig. Vi skulle sidde og vente i ca. tre kvarter, før vi skulle på færgen.

 

Vi skulle sove i et stort rum med mange senge. Ud over os var der også nogle 7. klasser fra en anden skole. Jeg kom til at sove lige under TZ. Jeg startede med at gå ned i bistroen sammen med Lasse for at købe noget at drikke. Alting er meget dyrt på færgen, så en halv liter sodavand koster det dobbelte af, hvad den ville gøre, hvis jeg havde købt den, før vi steg ombord.

 

Kl. 23 gik jeg ud for at se færgen sejle ud af København, og da det blev kedeligt gik jeg indenfor igen, og kiggede på at Anders, Grumme, Maria og Christina N. spillede kort. Så jeg kedede mig faktisk noget så grusomt. Kl. 00:30 skulle vi sove.

 

Tirsdag d. 5 august: Jeg blev brutalt vækket omkring kl. 6 af eleverne fra den anden skole, der larmede, fordi de var ved at pakke. Lidt efter lidt vågnede de andre omkring mig også, så det varede ikke længe, før vi også var ved at pakke.

 

Færgen ankom til Bornholm kl. 6:30. Vi kørte med bus til pension Marina i Sandvig, som selvfølgelig var det sted vi skulle bo de næste fire dage. Det tog ca. en halv time at komme dertil. Vi blev budt velkommen af værtsparret, Chris og Julie, inde i daglig- og spisestuen. Bagefter blev vi indlogeret i vores værelser. værelserne var rimelig små i forhold til, at der skulle bo 8 personer i dem. Nu skulle vi sådan set kun sove derinde, så det var ikke så galt. Jeg kom på samme værelse som Markus, Emil, Nikolaj, Peter, Adnan, Simon og Peter B.J.

 

Da kl. blev 10 skulle vi begynde at gå Hammerknuden rundt. Vi startede med at gå langs Hammersøen, hvor vi også fik lov til at soppe. Bunden af søen var fyldt med skarpe klipper, så det var faktisk ikke særlig rart. Lidt efter kom vi til Opalsøen. Det er en kunstig sø, der har været et granitbrud, så siderne omkring søen er næsten helt lodrette. Det er klippesiderne ved den sti, der går rundt om søen også, så det er nærmes et bredt trappetrin, man står på. Vi fik en halv time til at gå rundt om søen som vi ville, og spise vores madpakker, hvis vi ville det. Jeg gik sammen med nogle af de andre over til et udkigspunkt på den anden side af søen, hvor vi spiste vores madpakker. Da vi var nået hele vejen rundt, begyndte vi at kravle op ad klippesiden et sted, hvor den ikke var lodret. Da vi så var omtrent halvvejs oppe, var der pludselig en eller anden emsig varevognschauffør, der stod ned ved foden af klippen og råbte at vi skulle komme ned, fordi nogle af stenene var løse, så det kunne være farligt at klatre der. Så var vi tilbage, hvor vi startede. De næste minutter skete der ikke rigtig noget, men pludselig kom der to mænd i badebukser. De havde tænkt sig at springe på hovedet i søen fra der, hvor vi stod. Det svarede vel til at springe fra en 10-meter vippe! Det var jeg ikke den eneste der blev imponeret over.

 

Efter at den halve time var gået, fortsatte vi med at gå Hammerknuden rundt. Vi gik langs en smal sti inde i noget krat af en art, men pludselig var vi ude ved havet, og kunne skimte Sverige, hvis vi så godt efter. Vi gik videre af stien med havet på venstre hånd. Så kom vi til nogle klipper, som var meget afrundede i forhold til dem vi hidtil havde set. Lige ved siden af, var der en slags kløft eller bugt. Her besluttede vi at holde en pause. Vi satte os rundt omkring på klipperne, og nød at få lov til at holde et hvil, for der var meget varmt. Peter Skak tog et billede af os alle sammen der sad samlet.

 

Vi gik videre af stien, og det varede ikke længe før vi kom til en lille ruin, der viste sig at hedde Salomons Kapel. Det lignede bare et lille hus med en tilbygning (våbenhuset). Der blev vi også lidt, men det var bare for at få alle med.

 

Der gik lidt længere tid før vi igen så tegn på civilisation, denne gang i form af et fyrtårn, der hedder Hammerodde fyr, men som ikke er fyrtårn længere, men isbutik i stedet for. Der var også en stor kanon. Vi gik kun nogle få hundrede meter, så kunne vi fra stien se et utroligt stort område med klipper ud mod havet. Her fik vi lov til at holde pause igen. Jeg gik straks ned og klatrede på klipperne sammen med nogle af de andre inde fra B-klassen. Vi kom helt ud til havet, og der satte vi os så. Man skulle helst ikke falde i vandet der, for man kunne se at understrømmen inde ved klipperne, var utrolig stærk. Der var også nogle steder hvor der ligefrem kom hvirvelstrømme, så det var ikke det sted man skulle være i dårligt vejr.

 

Lidt efter lidt kom alle de andre også derned, og folk sad rundt omkring på klipperne. Det var faktisk rigtig rart at sidde der, for hvis man bare fandt et sted hvor man sad godt, kunne man ikke lade være med at nyde det. Klipperne var varme at sidde på, og man var lige ved at falde i søvn, så jeg havde egentlig ikke lyst til at gå videre. Det skulle vi jo selvfølgelig på et tidspunkt. Det var efter at vi havde været der i omkring en time. Vi var dog ikke særlig langt væk fra Sandvig, så vi kom hurtigt hjem.

 

Da vi så var kommet hjem fik vi fri til at lave hvad vi ville. Der var bare lige det, at der egentlig ikke var så meget at lave på pension Marina, så derfor blev der optræk til vandkamp. Desværre, før vi overhovedet kom i gang, kom Chris (værten) og sagde at det måtte vi ikke, fordi når folk rendte ud og ind af huset for at hente vand, ville der blive alt for vådt og beskidt. Det skulle dog ikke stoppe, så i stedet gik vi ned på stranden. Vi fandt og ud af, at det ligesom ikke var det samme, så det blev en kort fornøjelse.

 

Kl. 18 skulle vi spise. Vi fik både hovedret (selvfølgelig!) og dessert, men jeg kan desværre ikke huske hvad det var.

Kl. 20 skulle vi til at skrive dagbog. Jeg kom til at bruge lang tid på det, fordi vi skulle både skrive for den dag vi pakkede og for mandag og tirsdag.

 

Så kl. 22 skulle vi alle være på vores værelser, men vi måtte godt snakke, for der skulle først være ro kl. 23. Det var der nu ikke mange der var, og vi måtte have været lidt for højlydte, for på et tidspunkt kom Randa ind, og så tog det ikke lang tid før alle havde skyndt sig ind på værelserne og lod som om de sov (dumt, egentlig, for vi havde jo larmet noget så grusomt, så ville han jo næppe tro på). Men så blev vi også der inde, for Randa sætter man sig ikke op imod! 

 

Onsdag d. 6 august: Kl. 7 blev vi vækket af Poul Randa, for vi skulle af sted allerede kl. 9, og vi skulle jo også lige have morgenmad og smøre madpakker. Jeg skulle også lige i bad, så jeg skyndte mig at stå op, selvom jeg var meget træt, for at kunne komme i bad, før der blev kø.

 

Denne dag skulle vi rundt med bus. Så kl. 9 kørte vi af sted mod ”Den Sorte Gryde” og Helligdomsklipperne. Allerede før vi var kommet halvvejs, var jeg ret sikker på, at vi havde fået den bedste buschauffør på hele øen. Fordi han talte højt, tydeligt og så var han vittig.

 

Vi fik at vide at ”Den Sorte Gryde” er en grotte, og det eneste sted i Danmark, der lever fugleedderkopper. Vi fik også at vide, at hvis man tog billede op i loftet med blitz, kunne man være heldig at få nogle flagermus med på billedet. Det var jo ikke videre betryggende, men det gik jo nok, når bare man holdt sig fra grottesiderne, tænkte jeg. Når chaufføren sagde grotte, tænkte jeg jo straks på et stort hulrum, hvor der var god plads. Det var der bare ikke! Da vi havde gået ned af mange trapper, og endelig nået ned til grotten, fandt vi ud af, at hvis nogen gik den ene vej, var der ingen der kunne komme den anden vej. Det var et stort problem, for vi var jo altså 60 mennesker, der alle skulle ind og se den. Nå, men det lykkedes mig at komme ind, og i starten gik det fint nok, selvom der var lidt ujævnt. Så kom et stykke, hvor der var lidt mere plads at gå på. Pludselig udbrød Jakob: ”Her er en!”. Han havde fundet en edderkop, men vi vidste ikke helt, om det var en fugleedderkop. Så begyndte jeg at gå længere ind, sammen med Lasse og Jakob. Vi kom dog ikke særligt langt ind, for grottesiderne skrånede ind mod hinanden, så vores arme ikke kunne undgå at røre ved dem. De var fugtige og klamme, og man havde hele tiden i baghovedet, at der var fugleedderkopper. Så vi besluttede ret hurtigt at vende om. På vej ud fulgte en del andre med bagefter os. Nu var problemet bare, at en del af dem, der stadigvæk var udenfor, havde fået den ide, at de ville ind samtidig med at vi var på vej ud. Så var der ingen der kunne komme nogen steder hen. Det var Fie inde fra B-klassen, der var forrest af dem, der var på vej ind, og hun har en stor, irriterende stemme. Hun gik selvfølgelig i panik, fordi hun syntes der var ulækkert, og fordi hun ikke kunne komme nogen vegne, så hun begyndte skrige og råbe lige ind i hovedet på mig! Det lykkedes os dog at komme ud, fordi vi gik på kompromis, og bare masede forbi hinanden.

 

Så skulle vi videre til Helligdomsklipperne. Det er nærmest sådan en søjle af klipper, og det første vi gjorde, da vi var kommet derned, var selvfølgelig at smide taskerne, og kravle op af dem. Jeg kom kun halvvejs op, fordi jeg syntes at klippen hælde lidt for meget den forkerte vej. TZ og Kristoffer var helt oppe på toppen.

 

Så skulle vi køre videre til Gudhjem. Det første jeg gjorde, var at købe en stor Krølle-bølle is med nougat overtræk. Det smagte utrolig godt. Så gik jeg lidt rundt i byen med Jakob og Peter B.J., men jeg syntes nu egentlig ikke at Gudhjem var så spændende.

 

Næste stop var Østerlars Rundkirke. Oprindeligt havde rundkirken ikke det flotte tag og støttestolperne. Det er først kommet på senere. Det er meget anderledes inde i sådan en rundkirke end det er i en almindelig kirke. Den er selvfølgelig rund, og det er ikke fra alle bænkene man kan se prædikestolen. Døbefonden står i midten af kirken mellem fire søjler.

 

Jeg nåede ikke engang at se alle etagerne, hvilket jeg synes var lidt ærgerligt, fordi der var ligeså snævert, som der var i ”Den Sorte Gryde”, og der var også andre mennesker udover os.

 

Så skulle vi til Naturcenter Bornholm, hvor vi skulle have en guidet tur i området. Guiden snakkede bornholmsk, men han styrede det, så man kunne godt forstå ham. Vi gik rundt i området, mens han fortalte om det vi så. Vi fik en del at vide om granit. F.eks. hvad for nogle stenarter, granit er lavet af: Kvarts, feldspat og mørk mineral. Han fortalte os, hvordan man kunne finde feldspat, så jeg fandt et stykke.

 

Da han havde fortalt os, hvad han ville, tog vi tilbage til Naturcenteret. Der skulle vi se en film om, hvordan jordens liv havde udviklet sig gennem de mange millioner år. Bagefter kunne vi så gå rundt i centeret, som vi ville.

 

Der var mange ting man kunne prøve og kigge på. F.eks. et bassin med nogle små krokodiller og nogle skildpadder, som var på størrelse med krokodillerne. Vi brugte tre timer på Naturcenteret, så det var det der blev brugt længst tid på. Derefter skulle vi videre til Jons Kapel.

 

Jeg troede selvfølgelig, at når det hed Jons Kapel, betød det, at vi skulle besøge en kirke af en art. Men der tog jeg fejl noget så grusomt. Jons Kapel er en stor klippe.

 

Grunden til at det hedder Jons Kapel, er at da danskerne ville gøre bornholmerne kristne, blev en mand ved navn Jon sendt ud for at ordne det. Han slog sig ned i den hule, der er i Jons Kapel. Efterhånden blev Bornholmerne nysgerrige efter at se, hvem ham den nye gut var, så tog de ned til Jon i hans hule, og blev budt indenfor. Jon begyndte snart at fortælle dem historier fra bibelen, og Bornholmerne syntes han var så god til det, at der kom flere og flere til. Til sidst blev de så mange, at de ikke kunne være i Jons lille hule. Derfor rykkede de udenfor, og Jon kravlede op på klippen, så de alle kunne høre ham.

 

Der var mange der var oppe at kravle på klippen, men der var selvfølgelig TZ og Kristoffer, der var højst oppe. Jeg var også inde i hulen. Der er hul igennem, men i den ene ende, er det meget snævert, så der havde jeg ikke tænkt mig at kravle igennem. Det var der nogle der gjorde. Grumme f.eks.

 

Da vi skulle videre til Vang, skulle vi ikke med bus, som vi havde gjort de andre steder. Nej, vi skulle gå på vores flade konvolutter. Det var ujævnt, varmt og vi var trætte, så det føltes meget hårdere, end det havde gjort dagen før, hvor vi gik meget længere. På et tidspunkt kom vi til en stor rusten bro, der var utrolig grim. Vi havde fået at vide af buschaufføren, at den bro var blevet skænket af DGI, fordi de fik lov at holde landstævne på Bornholm. Den havde kostet 10 millioner kroner.

 

Efter hvad der føltes som flere timer, kom vi til Vang, hvorfra vi skulle med bussen hjem. Der er stort set ikke et hus i Vang, der ikke har havudsigt, og jeg vil vove at påstå, at Vang er mere bakket end Hobro!

 

Da vi kom hjem tog jeg mig et koldt bad, for der var hedebølge, og jeg stank så grusomt, at jeg ikke engang selv kunne holde det ud.

 

Torsdag d. 7 august: Vi blev igen vækket kl. 7 af Poul Randa, og jeg forsøgte igen at komme i bad som den første.

 

Vi skulle gå igen i dag. Vi startede med at gå til Moseløkken Stenbrud. Vi gik igennem en skov for at komme dertil, og da vi kom var den 7. klasse, som havde været på færgen, på vej væk.

 

Så kom vores guide, og ledte os hen til en bro, hvorfra vi kunne se stenbruddet. Han talte meget hurtigt og på en mærkelig måde, der ikke rigtig er til at forklare, og da han så oven i købet talte bornholmsk, var han helt uforståelig. Senere rykkede vi ned til det hus, vi var startet ved. Der fik vi lov til at prøve at flække granit, efter at vi havde fået vist hvordan man gjorde. Jeg købte et stykke slebet Migmatit, som er en mørk sten. Jeg stjal også et stykke granit, for jeg tænkte, at de havde nok så meget, at de bare var glade for at komme af med noget af det.

 

Så gik vi videre mod Hammershus borgruin. Det havde jeg glædet mig til hele ugen, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Tværtimod. Vi fik først en time til at gøre hvad vi ville, så jeg gik med TZ og Jakob op, og kravlede på klipperne for foden af borgen. Vi var jo kommet til at holde meget af klipper, og dem var der jo nok af på Bornholm. Vi tog nogle billeder før vi skulle tilbage, for også her skulle vi på guidet tur. Denne gang var vi utrolig heldig med guiden, som hed Tino. Han var virkelig god ham her! Han startede med at fortælle noget om de magtkampe, der havde været om Bornholm mellem kongen og kirken. Så gik vi op på borgen, hvor han selvfølgelig fortalte om hvad de forskellige bygninger var beregnet til, og hvorfor de var bygget, som de var. Bagefter gik vi ned i udstillingen, hvor Maria fik noget tøj på, som kvinderne havde i middelalderen, og det samme gjorde Grumme. Han fik bare også rustning på, bestående af en hård læderplade og en ringbrynje. Han fik også en hjelm på, og sværd og skjold i hånden. Han havde bare ikke den rigtige størrelse, så det så egentlig lidt komisk ud. Så fik vi lov til at gå lidt rundt i udstillingen.

 

Vi kunne selv gå hen hvor vi ville nu, for vi kunne sagtens finde hjem til Sandvig, eller vi kunne gå ned til Opalsøen. Jeg gik bare hjem sammen med TZ og Jakob.

 

Vi havde aftalt, at om aftenen skulle der ske noget nede ved stranden, så der var nogle der købte en engangsgrill og skumfiduser. TZ og Jakob havde fundet på en sport med vandballoner, hvor vi sluttede af med at kyle de resterende vandballoner i hovedet på hinanden. Det var meget underholdene.

 

Vi skulle nu alligevel være på vores værelser kl. 22.

 

Fredag d. 6. august: Vi blev vækket kl. 7 af Poul Randa (som altid!) og jeg forsøgte at komme hurtigt op, for at komme i bad før alle andre (som altid!).

 

Vi skulle med bus igen, og vi startede med at køre til Rønne, fordi Emil havde brækket en bruskknogle, og gipsen var knækket, så han skulle have noget nyt på skadestuen i Rønne. Jeg gik med TZ og Jakob ind i Rønne Storcenter, hvor vi bare gik ind i en eller anden slags netcafé og spillede.

 

Så kørte vi videre til Dueodde. Det var rigtigt at stranden havde noget godt sand, og vandet var også rigtig godt. Vi måtte bare ikke bade rigtigt. Vi måtte kun gå ud til knæene, så jeg havde ikke taget badeshorts med. Det fortrød nu godt nok, for dem der var der ude så nu ud til at have det meget sjovt.

 

Så skulle vi til Svaneke og have røget sild. Da vi ankom i Svaneke, fandt Grumme ud af, at han havde glemt sine sko på stranden. Så han blev nødt til at købe et par nye.

 

Jeg skulle selvfølgelig prøve de røgede sild, så jeg betalte de 25 kr. det kostede at få en. De smagte godt, men ikke så overvældene som der var blevet lagt op til. Så gik jeg videre rundt i byen sammen med Peter B.J. og Thomas P. Vi startede med at gå til Svaneke Bolcher, fordi Peter kendte vejen. Der så vi hvordan man lavede bolcher, men det var nu altså ikke så spændene, så jeg gik ind i butikken ved af, hvor de solgte bolcherne. Der købte jeg en stor pose af diverse bolcher. Så gik vi ned ad gågaden. Vi var inde i en butik hvor de solgte både guld, sølv, platin, topaser, ametyster og sol på dåse! Jeg købte en pyntegenstand af en eller anden grøn sten, der hedder onyks, til min mor. Så gik vi videre til glaspusteriet. Der var der tale om varme! Det må godt nok ikke være til at holde ud at arbejde sådan et sted en hel dag. Så skulle til at tilbage til bussen, for vi skulle videre til Rytterknægten.

 

Vi startede ved et tårn, og efter en lille briefing om, hvor vi skulle hen, fik vi lov til at gå op i det. Der var en god udsigt, men det var stort set kun skov, man kunne se, så jeg var ikke deroppe så længe. I stedet holdt jeg til ved den isbutik, der var for foden af tårnet.

 

Efter et stykke tid ved tårnet, skulle vi videre mod Ekkodalen, så vi begav os af sted gennem skoven. Det var en flot, grøn skov, hvor der også var klipper mange steder (hvor på Bornholm er der ikke det?). Jeg gik og snakkede med Jakob, TZ, Micha og Marianne, indtil vi kom til Ekkodalen. Det var virkelig en skuffende oplevelse, for der var simpelthen intet ekko! Det havde været meget bedre ved Opalsøen, hvor der faktisk var utroligt godt ekko.

 

Efter Ekkodalen skulle vi ikke gå lang, før vi kom til den bus der skulle køre os hjem. Vi havde lige lidt fritid før vi skulle. Da vi så havde spist skulle vi ikke skrive dagbog, som vi havde gjort de andre dage, men pakke for vi skulle af sted samme aften. Det var som om, min rygsæk var blevet meget mindre, mens jeg havde været på Bornholm, for jeg havde næsten ikke plads til det hele. Det var fordi jeg bare tilfældigt havde proppet mit beskidte tøj og soveposen ned, hvor det nu kunne være, så det var klart, det fyldte meget mere, end da det var pænt lagt sammen. Vi skulle heldigvis ikke selv gøre rent efter os, kun rydde op.

 

Kl. 22 skulle vi køre fra pension Marina til Rønne havn, og kl. 23:30 skulle vi med færgen fra Rønne til København. Vi kom ind i det samme rum med de mange senge, og jeg kom igen til at sove under TZ. Jeg syntes igen at sejlturen var kedelig, men vi havde lært nogle fra 7. klassen at kende, så dem snakkede jeg også lidt med.

 

Lørdag d. 7. august: Færgen ankom til København kl. 6:30. Vi skulle selv bære vores bagage fra færgen til banegården. Først skulle vi lige forbi et par 7-eleven’er for at få morgenmad (sodavand og franskbrød med pålægschokolade). Da vi stod og ventede på, at lærerne fik købt sodavand, kom der et par fulde englændere. De væltede rundt, og en af dem brækkede sig midt på gågaden. Det var jo ikke så lækkert.

 

Da vi så endelig ankom til banegården, var mine skuldre meget ømme af at bære på den tunge rygsæk, og jeg var glad for, at vi skulle have morgenmad. Kl. 8 skulle vi så med toget til Hobro. Hjemturen med toget var stort set som på vej derop. Vi åd slik, og gloede dumt ud af vinduet.

 

Efter 4 timer i toget ankom vi til Hobro banegård. Da kom ud havde jeg ventet at se min mor stå og vente på mig. Det gjorde hun bare ikke, for der var sket en fejl på Hobro Sygehus. Hun havde ikke fået fri alligevel, som hun havde troet, og min far var i Spanien. Derfor havde hun bedt Nikolajs mor, Hanne, om at hente mig.

 

Da jeg så endelig var hjemme, faldt jeg om på sofaen for at sove, for jeg var helt udkørt.

 

 

Vurdering af lejrskolen: Jeg synes at det var et godt sted vi boede, fordi der var god mad, værterne var venlige, det var et pænt sted og vi skulle ikke selv gøre rent efter os, og det kalder jeg service!

 

Det var hårdt, men det var også rigtig sjovt, for jeg lærte nogle af de andre lidt bedre at kende, og jeg synes det var rart at lærerne stolede på os, og vi fik stort set lov til at gøre hvad vi ville. Så meget frihed havde jeg ikke regnet med at vi fik.

 

 

 

Fakta om Bornholm

 

Areal: 558 km2

Indbyggertal: ca. 45000 indbyggere

Største by: Rønne (ca. 15000 indbyggere)

Kystlængde: 141 km.

Sandstrand: 32 km.

Højeste punkt: Rytterknægten, 162 meter over havets overflade.

 

Turisme

 

De mest besøgte attraktioner (1997):

1.      Hammershus: 350000

2.      Bülow glas (Svaneke): 140000

3.      Østerlars Kirke: 133000

4.      Brændegårdshaven: 109000

5.      Baltic Sea Glass: 102500

6.      Christiansø: ca. 80000

7.      Bornholms Kunstmuseum: 60000

8.      Røgeriet i Hasle: 60000

9.      Melstedgård: ca. 26000

10.  Hammershus-udstillingen: ca. 26000

 

Erhverv 

 

Bornholms vigtigste erhverver er landbrug og fiskeri, men ustabile priser har givet problemer for fiskeriet.

Bornholm får årligt besøg af 450000 turister, så turisme er også ved at gøre sig gældende som et af Bornholms vigtigste erhverver.

 

Klima

 

På Bornholm kommer foråret et par uger senere end i resten af landet. Til gengæld så varer sommeren lidt længere. Det er fordi at Bornholm er en ø, og øer er som bekendt omgivet af vand, som bliver langsomt opvarmet, men også langsomt nedkølet. Dette gør at der også kan vokse morbærtræer og figentræer på Bornholm. Træer som man normalt kun ser nede sydpå. Det regner heller ikke helt så meget på Bornholm, som i resten af landet.

 

Kildeangivelse: 

 

Ruth B. Ludvigsen: Rundt i Danmark – Øerne Møn, Lolland og Bornholm

Bornholm-mappen: Min dejlige ferie-ø

Bornholm-mappen: Dagbogen

 


Thomas's rapport indeholder fotos. Disse er ikke medtaget i denne udgave. -ek