Om besøget på Flådestation Frederikshavn

Tilbage

 

Det skriver elever i 9.b


Mikkel Hansen

Det var en god oplevelse. Det var rigtig fedt at få lov til at dykke. Hvis man skulle prøve at sejle, var der lang kø bed alle bådene, så man opgav at prøve det.

 

Jesper Eiby

Det var en god tur. Som alle nok ved, var det en slags reklame, men det var faktisk OK. Hvis jeg stillede et spørgsmål, blev det detaljeret besvaret.

 

Men jeg ved godt, hvad jeg vil i fremtiden. Men hæren kunne faktisk være en mulighed.

 

Kia Rosa

Jeg synes, det var spændende, lidt anderledes end jeg havde forventet. Men det var hyggeligt nok. Jeg prøvede kun at sejle. Men det var hyggeligt og lærerigt. Det var OK at opleve lidt andet end vi normalt plejer at prøve. Havde håbet det var lidt sjovere.

 

Christoffer

Jeg synes, at turen var okay. Dog var det meget irriterende, at der var så mange mennesker og knap så meget plads. Det var svært at komme til at prøve de "sjove" ting, da køerne var vildt lange. Det meste af tiden gik vi bare rundt. Ellers var det okay.

 

Rasmus

Det var en sjov tur. Jeg lærte en masse ting, og der var en masse sjove aktiviteter, men alt for mange mennesker. Maden var suger god.

 

Mikkel Halkjær

Turen var meget god. Man kunne prøve en masse ting, men køerne var for lange. Jeg lærte sku ikke det helt vilde, men det er nok min egen skyld.

 

Tina

Jeg synes, at turen var god nok, men jeg havde måske regnet med, at der var mere, man kunne få lov til at prøve. Men eller synes jeg, det var godt.

 

Maria-Elena Lauring

Jeg synes, det var rigtig fedt med alle de muligheder, der var! Bare lidt ærgerligt at der var så mange mennesker på samme tid. Stor ros til alle inde i søværnet for denne fede oplevelse, og alle jer smilende mennesker.

 

Steffen B. Pedersen

Det var stort set fint og sjovt. Dejlig mad og meget af det. Dog så lærte jeg ikke noget og jeg synes at det var lidt for meget: "Kom og vær med! Kom! Kom!"

 

Chris

Jeg synes, det var sjovt at prøve alle de mange skibe og komme ind i Danmarks største militærskib. Helikopteropvisning var også flot. Og man kunne se og prøve våbnene.

 

Jakob Jensen

Jeg synes, det var godt og spændende. Folkene deroppe var venlige og svarede godt på ens spørgsmål. Der var dog lang kø til mange af tingene, hvilket var lidt irriterende. Der manglede også skiltning hen til toiletterne og nogle af de andre ting.

 

Maria Egede

Jeg synes, det var sjovt men ikke rigtig sjovt. Der kunne måske have været noget mere at lave. Jeg synes, det var hyggeligt.

 

Maria B

Jeg synes, det var rigtig sjovt og spændende at se. Så hjælper det jo også, at det var godt vejr, ellers havde det sikkert været træls.

 

Stine Brøner

Jeg synes, det var en god tur med meget sjovt. Vi hørte en masse om, hvordan man kan blive uddannet på flådestationen. Det var lidt en skam, der var så mange mennesker, for så skulle man stå meget i kø for at prøve noget. Men en god og lærerig dag.

 

Line Stick

Jeg synes, dagen på flådestationen var spændende. Dog var turen derop lang, og der var alt for mange mennesker. Det var fint at se og få noget at vide om, hvordan det er at være i søværnet, især hvis man godt kunne tænke sig at komme i søværnet.

 

 

Det skriver elever i 8.a


Simon Petersen

Jeg synes turen var sjov på vej derop og hjem igen. Men der var rimeligt kedeligt deroppe. Der var nok at lave. Men der var bare ikke noget, jeg gad.

 

Sannie

Jeg synes, det var spændende at skulle kigge, men efter den første times tid var der ikke meget at lave eller kigge på. Så jeg synes, det var for meget tid, vi skulle tilbringe i Frederikshavn. Maden var ikke den store succes.

 

Hjalte

Da vi først kom kørende ind, så det meget sjovt ud. Men da vi først blev sat på egen hånd, fandt vi hurtigt ud af, at det var svært at finde tingene. Da vi var færdige, havde vi nok lavet noget selv i en halv time ud af 5 timer.

 

Jacob

Jeg synes, det var fint det første stykke tid, men så havde man prøvet det meste, og så var der ikke ret meget at lave den sidste time. Der var for mange mennesker, mel ellers var det spændende.

 

Nadia

Jeg synes, den var fin nok turen, men efter de første to timer var der ikke så meget at lave end bare at gå rundt og hygge med vennerne.

 

Theresa

Jeg synes, det var flot og hyggeligt. Men efter en time begyndte det at være kedeligt. Men det var hyggeligt at gå rundt og snakke med de andre.

 

Louise Wittenhoff Jensen

Jeg synes, det var meget sjovt at være sammen med alle vennerne og møde nye mennesker. Deres mad smagte også okay, bare ikke chilli con carne. Det var også spændende nok at se på alle tingene.

 

Malthe

Det var kedeligt.

 

Camilla Ann

Det var sjovt nok den første time, hvor der var noget "nyt" at se på, og resten af tiden var der ikke noget at lave. Men hyggeligt samvær de sidste 3 timer.

 

Mathias

Det var en god idé med en tur til flådestationen, og det var da meget sjovt i starten. Men der var ikke nok at lave til en hel dag.

 

Ejnar

Det sjove var at komme ud at sejle i båd.

 

Timothy

Turen kunne være spændende, hvis man var engageret, og hvis man ville interessere sig for det hele. Hvis man ikke var specielt engageret, var det en hyggelig fridag, hvor man kunne se på tingene.

 

Henrik

Det var hyggeligt på vejen derop, og den første time deroppe var rigtig hyggelig, men ellers var det kedeligt.

 

Morten Bøgh

Det var hyggeligt og lidt kedeligt. Man var der i for mange timer, og jeg ved, at jeg ikke skal ind i flåden.