Se forrige års nyheder på Nyheder - arkivet
Naturvidenskab | Pippi-løb på skolebiblioteket | ||
Skolefesten | Juleklip | ||
Børne- og ungdomsvalg | Toppen af et tårn | ||
Harry Potter, konkurrence |
Af Lise Agerboe
Onsdag morgen d. 26. september startede indskolingens naturvidenskabs dage hvor emnet var vand, is og damp.
2. – 3. klasserne skulle ligeledes deles i 8 hold, med samme indhold som de mindste elever, dog med undtagelse af flyde og synke, der blev erstattet af forurening.
Vi startede hver dag samlet i gymnastiksalen, hvor vi skulle lære to sange om vand. Derefter fik vi en lille sød historie om en isbjørn på en stor isflage. Eleverne var nu klar til at finde deres første værksted. Vejret var dejligt, og det betød at ude-akti-viteten, som afslutning på den første dag, nemlig at lave sæbebobler i skolegården, fungerede perfekt.
Torsdag samledes vi igen til fælles opstart Vi sang vores vand sange igen, og så startede konkurrencerne mellem klasserne. Børnehaveklasserne skulle se hvilken klasse, der hurtigst - uden brug af hænder - kunne spise et æble liggende i en balje med vand. 1. klasserne kæmpede om, hvem der mest sikkert kunne fragte en stor vandmelon fra den ene ende af gymnastiksalen til den anden ende. 2. klasserne skulle bruge hovedet og give deres nærmeste bud på, hvor mange krus vand der var i en stor balje. For at kontrollere hvis bud, der var tættest på, måtte de tælle efter. 3. klasserne legede Lykkehjulet. De to klasser skulle kæmpe mod hinanden. Det var to svære ord, som de skulle finde frem til, begge ord omhandlede selvfølgelig noget med vand.
Vinderne af konkurrencerne blev:
Æblespisning: 1.B Vandmelon dyst: Uafgjort Gæt vandmængden: 2.A Lykkehjulet: Uafgjort
Da fællestimen var vel overstået startede værkstederne. Alle børnene var super glade og ivrige efter at komme på alle værk-stederne, og det kunne mærkes på hele flokken, også af lærere og pædagoger, at dagene forløb rigtig godt.
Den store finale på naturvidenskabsdagene var et stort kemishow iværksat af to af vores fysiklærere på skolen, Ann og Svend. Børnene var fuldstændig opslugte af ”Den store fødselsdag”, som Ann og Svend havde bygget deres show op over. De lavede en masse forsøg, som alt sammen skulle bruges for at lave den helt perfekte fødselsdag. Bl.a. lavede de flag ved hjælp af en spray, tre farvede drinks, flotte farver, flamingospisende napalm, lyseslukker på lang afstand, trylledrik der ændrede farve når den blev rystet og mange flere spændende ting. Den bedste afslutning på to helt anderledes dage i naturvidenskabens tegn. |
Børne- ungdomsvalg Hobro Nordre Skole 9. november 2007 |
Af Svend Skifter Andersen |
|
8. B og deres klasselærer Jeppe Klindt Nielsen stod for valghandlingen, og alt klappede. Hver årgang havde et kvarter til at stemme i og efter 2 timer havde alle elever fra 4. – 9. kl. stemt. 10 minutter efter var valgresultatet klar.
Skolen er blevet lidt mindre rød end for 2 år siden, fra 67 % til 59 % 6. og 8. kl. er blåt flertal, de øvrige klasser har rødt flertal under forudsætning af at regeringskonstellationerne holder.
Valgvinden følger åbenbart også SF på Nordre Skole. |
![]() |
![]() |
Harry Potter – bog nr. 7 |
|
![]() |
Så kom den langt om længe. Den sidste bog om Harry Potters eventyr. Skolebiblioteket har indkøbt 2 eksemplarer af bogen. Da vi nok regnede med en stor efterspørgsel, valgte vi at udskrive en Harry Potter-konkurrence. Blandt de indkomne svar blev der trukket lod om ”førsteretten” til at låne de 2 bøger. De heldige var Menan Rajasegaram 7.b og Morten Holst 6.b.
Der blev også udtrukket præmier. 1.præmie var en Harry Potter plakat. Den vandt Menan Rajasegaram 7.b. 2. præmie, en Harry Potter bærepose tilfaldt Morten Holst 6.b. 3.præmie, et ”Vil ikke forstyrres – læser Potter” –skilt tilfaldt Alexander Simonsen 6.b |
Astrid Lindgren – 100 år og Pippi-løb på skolebiblioteket |
|
![]() |
![]() |
![]() |
|
Onsdag d. 14.november ville den populære forfatter Astrid Lindgren være blevet 100 år (hun døde 95 år gammel i 2002).
Skolebiblioteket fejrede dagen med en udstilling om Astrid Lindgrens forfatterskab samt et Pippi-løb for børnehaveklasserne til og med 5.klasserne.
Klasserne blev inddelt i hold som skulle løse 7 (svære?) opgaver om Astrid Lindgrens bøger.
Vindere af skolebibliotekets Pippi-løb blev:
Nora Veng Borup, Liva Smed Andersen og Oliver Nielsen 2.A, som fredag d. 23/11 fik overrakt præmien af skolebibliotekarerne.
Præmien var et hyggeligt spil, som kan bruges af hele klassen i frikvartererne.
Tekst og foto: Henrik Hvirring |
![]() |
Juleklip |
|
![]() |
Juleklip er en tradition på skolen. Det er det stadig, men der er i år blevet gjort forsøg med at flytte "klipperiet" med 7.-9. klasse fra fredag formiddag til torsdag aften. På den måde får de store elever skolen for sig selv - næsten da, for nogle lokaler bruges jo af andre om aftenen. Men der er langt bedre plads til gøremål om aftenen end om formiddagen.
Der blev torsdag aften lavet juledekorationer i billedkunst, æbleskiver og småkager i hjemkundskab, juleslik i børnehaveklassen, dans i musik, quiz i klubben, juleteater i kælderen og traditionel juleklip i Thyges bygning.
Fredag gik det løs for skolens øvrige elever. Mange havde bedsteforældre med. Det kan pga. arbejde være svært for forældre at komme på skolen en formiddag. Så er det godt, at morfar eller farmor kan deltage.
Der blev klippet, klistret, bagt pebernødder, lavet juledekorationer og i det hele taget hygget.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|